Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog - 27. Hvorledes Augustin, da han var bleven Bisp, underrettede Paven Gregor om hvad der var udrettet i Brittanien, og fik hans Svar paa adskillige Spørgsmaal han havde fundet det nødvendigt at gjøre ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
hvem saadan Noget fordetmeste hænder, uden at deres
Sjæl under Legemets Søvn besmittes af ureneTanker»
Men Et er i saa Fald klart, og det er, at Sjælen er
skyldig, selv efter sin egen Dom, naar den, skjøndt den
ikke mindes at have seet Noget mens Legemet sov, dog
kommer i Tanker om sin Begjærlighed, mens det var
vaagent. Men kommer Besmittelsen iSøvne af, at
man i vaagen Tilstand har havt skammelige Tanker,
saa er Sjælens Brøde aabenbar, da den seer af hvad
Rod det er rundet og har nvitterlig udført hvad den
vitterlig havde tænkt. Men det maa vel overveies, om
Tanken enten var en flygtig Indflydelse, eller en Lyst,
eller hvad værre er, et Samtykke til Synden. For
enhver Synd fuldbyrdes ved disse tre: Indskydelse,
Lyst og Samtykke. Jndskydelsen kommer fra Djæv-
elen, det er Kjøbet som forlystes, det er Aanden,
som samtykker; ligesom ved detførstse Fald, hvorS langen
skød til, Eva var som Kjødet, der fik Lyst, og Adam
som Aanden, der samtykkede; og stor Skjønsomhed
gjøres Behov, om Sjælen skal være fin egen Dommer,
og skjelne ret mellem Indflydelse og Lyst, mellem Lyst
og Samtykke. Thi naar den onde Aand indskyder
Sjælen en Synd, og det ikke medfører nogen Lyst til
Synden, da er den jo ikke i mindste Maade gaaet for
sig; men naarKjødet begynder at lystes, da begynder
Synden at fødes, og kommer saa Samtykket til med
Overlæg, faa nicerkes det, at Synden er fuldbyrdet.
Begyndelsen til Synden skeer altsaa med Jndfkydelsen,
den faaer Næring ved Lysten og fuldbyrdes, naar
Samtykket kommer til. Og det hænder sig tidt, at
Kjodet forlyftes ved hvad den onde Fjende saaer i
Tanken, uden at dgg Aanden bifalder samme Lyst. Men
skjøndt Kjødet ikke kanforlystes uden Sjælens Bifald, saa
holdes dog selve Sjælen mod sin Villie paa en Maade
bunden i Kjødets Lyst, til samme Tid som den kæmper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
