Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog - 2. Hvorledes Augustin, for at bevare Kirkens Fred, formanede Britternes Biskopper og gjorde et himmelskt Underværk for dem; og hvad Straf der fulgte paa, fordi de ringeagtede det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Anden CapiteL
Hvorledes Augusiim for ai bevare Kirkens Fred, formaaede Britternes
Bistopper og gjorde et bimmelfk Undervrrrk for dem; og hvad
Straf der fulgte paa, fordi de ringeagiede det.
Imidlertid fammenkaldte Augustin ved Kong Ædilbercts
Hjælp Britternes Bifper og Lærere fra det nærmeste Land-
skab til en Samtale paa et Sted, som den Dag idag paa
Anglernes Maal hedder Augustins Ac, det vil sige August-
ins Eg10«) paa Grændsen mellem Wiccier og Vest-Saxer;
og begyndte med den broderlige Formaning til dem, at de
skulde holde kirkelig Fred med ham og for Herrens Skyld
tage Deel med ham i Arbeidet og forkynde Evangeliet for
deres Landsmænd De holdt nemlig ikke Paaskesøndag paa
samme Tid som han, men fra den fjortende til«den tyvende
Dag efter Nymaane, en Beregning som gaaer ind under et
Tidsrum af 84 Aar, og gjorde forresten meget Andet som
stred mod den kirkelige Eenhed. Men da de havde kjævledes
en god Stund og de ikke Vilde give efter, enten for Augustins
og hans Staldbrødres Bønner, eller for deres Formaninger
og Bebreidelser, men foretrak hellere deres egne Vedtægter for
det som alle Menigheder i hele Verden er enige om, gjorde
den hellige Fader Augustin en Ende paa den kjedfommelige
og lange Strid med at sige: Lad os anraabe vor Gud,
som lader de Eendrægtige boe i sin Faders Huus,
at han ved himmelske Jærtegn selv iNaade vil
vise os hvad for en Skik vi skal følge og ad hvad
Veie vi maae skynde os ind i hans Rige. Lad en
Syg føres hid, og den ved hvis Bønner han bliver
helbredet, hans Tro og Færd maa ansees velbe-
hagelig for Gud og følges af Alle. Da Modstanderne,
skjøndt nødig, gik ind derpaa, blev der bragt en blind Mand
af angelsk Byrd, og da han havde været hos Britternes
Præster, og hverken faaet Helbred eller Lægedom hos dem,
bøiede Augustin endelig, dreven af Moden fine Knæ for vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
