Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog - 2. Hvorledes Augustin, for at bevare Kirkens Fred, formanede Britternes Biskopper og gjorde et himmelskt Underværk for dem; og hvad Straf der fulgte paa, fordi de ringeagtede det - 3. Hvorledes Augustin gjorde Mellitus og Justus til Biskopper; og om hans Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
af dem var nu, efter en tre Dages Faste, kommen sammen
med adskillige Andre til det omtalte Slag, for at holde Bon,
og havde en Forsvarer med sig ved Navn Brocmail, som
skulde beskytte dem mod Barbarernes Sværd, mens de bad.
Da Ædilfrid havde faaet at vide, hvorfor de var komne,
sagde han: Dersom de raaber til deres Gud imod os,
saa strider de jo, skjøndt de ikke bærer Vaaben,
imod os, ved at forfølge os·med fjendske Bønner.
Han befalede derfor, at man først skulde angribe dem, og
ødelagde, skjøndt ikke uden stort Tab, Nesten af den skamme-
lige Krigshcer. Af dem som var kommen for at bede, siger
man der faldt omtrent tolvhundrede Mand i det Slag og
knn 50 undslap ved Flugten. Broemail vendte Nyg med
Sine, saasnart han saae Fjenden komme og efterlod dem, han
havde skullet forsvare, nlsevcebnede og blottede til de dræbende
Sværd. Saaledes opfyldtes den hellige Biskop Augustins
Spaadom, skjøndt han selv forlængesiden var optaget i det
himmelske Rige, saa de Trolose, som havde foragtet det Raad,
der blev givet til deres Frelse, ogsaa skulde føle hvad det var
at straffes med timelig Undergang-
Tredie CapiteL
Hvorledes Augusiin gjorde Mellitus og Justns iil Bistopoerz og om
hans Død
Aar 604 efter Herrens Byrd indviedeBrittaniens Ærke-
bisp Augustin to Bistopper, Mellitus og Justus, Mel-
litus til at forkynde Ordet i Øst-Saxernes Land, som
ved Floden Themsen er skilt fra Kent og støder op til selve
Øster-Havet. Deres Hovedstad er London, som ligger paa
Bredden af den omtalte Flod og er en Handelsplads for
mange Folk, der kommer hertil baade tillands og tilsoes. Paa
den Tid herskede Sabert, en Søn af Ædilberets Soster Rieula,
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
