Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog - 7. Hvorledes Mellitus ved Bøn slukkede en Ildebrand i sin By
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
facius193), som stod for Kirken efter Deusdedit. Mellitus var
rigtignok legemlig svag og led navnlig af Podagra, men
sjælelig karsk som han var, sprang han glad alt Jordisk forbi
og hastede til det Himmelske, som bestandig maa elskes, søges og
begjæres» Af kjodelig Byrd var han adelig, men høiere var
dog hans Sjæls Adel. Jeg vil blot nævne et Træk af ham,
hvoraf man kan slutte sig til Resten. Det hændte sig nemlig
engang, at Byen Canterbury ved Uforsigtighed kom i Brand
og begyndte at fortæres asLuerne De greb videre og videre
omkring sig, og da det var umuligt at modstaae dem ved at kaste
Vand paa, var allerede en stor Deel af Byen ødelagt, da de
rasende Flammer nærmede sig til Bispe-Boligen. Biskoppen,
som stolede paa guddommelig Hjælp, hvor Menneskers bristcde,
befalede at de skulde bære ham ud mod de rasende Jldmasser,
som spredte sig til alle Sider. Der, hvor Jlden rasede heftigft,
stod de fire kronede Martyrers Kirke M), og da Bistoppens
Tjenere havde baaret ham derhen, begyndte den Syge med
Bøn at fjerne den Ild, som de Stærke med al deres Kraft
forgjæves havde arbeidet imod. Kort at fortælle: Vinden,
som blæste sønderfra og derved havde spredt Ilden omkring i
Byen, drejede nu af og blæste fra den modsatte Kant, og da
den derved først havde hindret den i, med sin rasende Kraft at skade
de Steder der laae ligefor, lagde den sig aldeles til samme Tid
som Luerne slukkedes og gik ud, saa den Guds Mand, som
brændte saa stærkt af den guddommelige Kjærligheds Jld og
med hyppige Bønner og Opmuntringer var vant til at fjerne
Luft-Magternes195) Anfald, saa de hverken skadede ham eller hans
Folk, han havde ogsaa, som rimeligt var, kunnet faae Magt
med de haandgribelige Storme og Luer, og hindre dem fra
at skade ham og hans Huus.
Efterat han nu saaledes havde ftyret Menigheden i fem
Aar, flyttede han herfra til Himlen og blevbegravet i den
høisalige Apostelfyrstes tidt omtalte Kloster og Kirke, Aar 624
efter Herrens Byrd den 24de April.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
