Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog - 9. Om Kong Ædvins Regjering og hvorledes Paulinus, der kom for at forkynde ham Evangeliet, først døbte hans Datter tilligemed adskillige Andre til den christne Tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
saarede ogsaa Kongen. Og da Morderen strax blev angreben med
Sværd fra alle Sider, tog han med den stammelige Dolk
Livet af En til iblandt Drabanterne ved Navn Frodheri.
Men i samme hellige Paastenat havde Dronningen født
Kongen en Datter ved Navn Eanfled. Og da han i Bistop
Panlinns’ Nærværelse takkede sine Guder for Datteren, der
var født ham, begyndte Biskoppen i det Sted at lovprise den
Herre Christus og lod Kongen vide, at han ved sine Bonner
til ham havde bevirket, at Dronningen kom til at gjore
Barsel i god Behold og uden megen Smerte. Kongen syntes
godt om hans Ord og lovede, at han vilde forsage Afguderne
og tjene Christus, dersom han skjænkede ham baade Helbred
og Seier i Kampen over den Konge, fra hvem Snigmorderen,
der havde saaret ham, var udsendtz og til Pant paa Opfyld-
elsen af sit Løfte, overgav han samme lille Datter til Biskop
Panlinus for at christnes« Hun blev da dobt den hellige
Pintsedag tilligemed elleve Andre af samme Familie og var
den første af Nordhumbersolket, med hvem det var Tilfældet
Da Kongen nu var bleven rask efter sit Saar, gik han
med sin samlede Styrke mod Veftsaxerne; og i den Kamp
slog eller fangede han alle dem, som han havde faaet at vide,
havde sammensvoret sig til hans Undergang. Men da han
saa var vendt tilbage til sit eget Land, vilde han dog ikke
ligestrax uden Betænkning antage Christen-Troens Hemmelig-
heder, skjøndt han heller ikke dyrkede Afguderne fra det Oieblik
af han havde lovet at tjene Christus. Men først lod han sig
strax nøiere undervise i Troes-Grunden af samme hoicervær-
dige Paulinus og raadforte sig med sine ypperste Viismcend,
om hvad de meente, der var at gjøre Men da han ogsaa
selv af Naturen var meget dybsindig, kunde han tidt i lang
Tid sidde ganske alene og taus, mens han ret i sit inderste
Hjerte talte med sig selv om hvad han skulde gjøre og hvad
for en Tro han skulde holde sig til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
