Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog - 12. Hvorledes Ædvin blev draget til Troen ved et Syn han engang havde havt i sin Landflygtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
for at dræbe ham, men forgjævesi Han sendte da Bud anden
Gang og tredie Gang, bød ham hver Gang mere og mere, ja
forkyndte ham ovenikjøbet Krig, dersom han ikke vilde gaae
ind derpaa. Og hvad enten han lod sig bevæge af hans
Trusler eller bestikke af hans Gaver, saa gav han efter for
hans Begjæring og lovede enten at myrde Ædvin eller over-
give ham til Sendebudene. Men da en af hans fortroligste
Venner kom under Veir dermed, gik han ind i hans Sove-
kammer, just som han lavede sig til at gaae til Sengs, for
det var den første Time paa Natten, kaldte ham ud og for-
talte ham, hvad Kongen havde lovet at gjøre med ham, og
føiede til: Om du nu vil, fører jeg dig bort herfra
Egnen og hen til et Sted, hvor hverken Redvald
eller Ædilsrid nogensinde skal finde dig. Han svar-
ede: Jeg takker dig for din gode Villie, men kan
dog ikke gjøre hvad du foreslaaer, at jeg selv først
skulde bryde Pagten med en saadan Konge, som
hidtil hverken har gjort mig F.ortrced, eller for-
nærmet mig i mindste Maade. Nei skal jeg døe,
saa vil jeg tværtimod hellere falde for hansHaand,
end for nogen Ringeres« Hvor skulde jeg ogsaa nu
slye hen, nu jeg i saa mange Aar har vanket om-
kring som en Flygtning i hele Brittanien, for at
undgaae FjendernesSnarer? Vennen gik nu sin Vei,
men Ædvin blev siddende bedrøvet alene udenfor Paladseti
dybe Tanker, raadvild om hvad han skulde gjøre, eller hvorhen
han skulde vende sin Fod
Da han længe havde siddet og grundet herpaa i sin
Hjerteangest, saae han pludselig i Nattens Dødsstilhed en
Mand, hvis Ansigt og Dragt var ham ubekjendt, nærme sig
til ham. Synet af denne Fremmede, der kom saa pludselig,
gjorde ham ikke lidt forskrækket, men Manden kom hen og
hilsede paa ham og spurgte hvorfor han alene saa bedrøvet
sad og vaagede paa en Steen, paa en Tid, da alle Andre
var til Ro og laae i deres dybe Søvn. Men han spurgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
