Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog - 12. Hvorledes Ædvin blev draget til Troen ved et Syn han engang havde havt i sin Landflygtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
han kunde forstaae, at det var ikke et Menneske, men en Aand,
der havde aabenbaret sig for ham.
Og mens den kongelige Ungersvend endnu sad alene paa
samme Sted, glad over den Trøst han havde faaet, men dog
urolig og i dybe Tanker over, hvem det kunde være, eller
hvorfra han var kommen, som saaledes havde talt med ham,
kom den omtalte Ben hen til ham, hilsede ham med et glad
Ansigt og sagde: Staa op og gaa ind, og lad baade
Sjæl og Legein hvile sra al Ængstelse og Bekymr-
ing, sor Kongens Hjerte er forandret og han
agter ikke at tilføie dig noget Ondt, men holde det
Løfte han har givet dig. Thi da han i al Hemme-
lighed fortalte Dronningen, hvad han havde iSinde,
som jeg før har sagt dig, fik hun ham derfra, ved
at forestille ham, at det paa ingen Maade søm-
mede sig for saa udmærket en Konge at sælge sin
bedsteVen forGuld, naar han var i Nød, og miste
sit kosteligste Klenodie ved at bryde Tro og Love,
for at tjenePenge. Kort at fortælle, Kongen bar sig som
sagt ad saaledes, at han langtfra at overgive den Landflygtige
iil de sjendtlige Sendebud, tveertimod hjalp ham til at komme
paa Thronen i sit Rige. Thi saasnart Sendebudene
var vendt tilbage, samlede han en stor Hær, for at bekrigeKong
Ædilfrid. Han mødte ham med langt ringere Styrke, da han
ikke havde faaet Tid til at samle hele sin Heer og blev slaaet
paa Grændsen as kereiernes Land Lst for Floden Jdle13«).
J den Kamp faldt ogsaa Redvalds Son Regnen Og saa-
ledes undgik Æddin ikke blot, som det var spaaet ham, sin
Fjendes Efterstræbelser, men kom efter hans Fald paa Thronen
i sit Rige.
Da Kongen nu altsaa tøvede med at fæste Tro til Guds-
ordet, som Panlinus forkyndte og, som sagt, tidt sad hele
Timer alene og overlagde alvorlig med sig selv, hvad han
skulde gjøre og hvad for en Tro han skulde følge, gik den
Guds Mand en Dag ind til ham, lagde sin Haand paa hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
