Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog - 15. Hvorledes de tog ved Christentroen i Ost-Angeln
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
med samt sit Folk modtageChristi Tro oandstiftelser.
Hans Fader Redvald var rigtignok for længe siden oplært i
Christentroens Hemmeligheder, mens han var i Kent, men
forgjæves-; thi da han kom hjem, lod han sig forlede af sin
Hustru og nogle daarlige Læreruestre, og faldt fra Troens
Reenhed, saa det Sidste blev værre end det Første, og det
saae ud, som om han paa de gamle Saniaritaners Viis, tjente
baade Christus og sine gamle Guder-. J samme Tempel havde
han nemlig et Atter-, hvor Christi Offer blev bragt og et
mindre, hvor der offredes til Afguderne, og det Tempel, sagde
deres Konge Aldvulf«8), hvis Regjeringstid faldt ind i vore
Dage, havde staaet lige til hans Tid, saa han havde seet det
i sin Barndom.
Samme Kong Nedvald var høi athrd skjøndt ringe af
Bedrifter, og en Søn as Thtilus, hvis Fader var Buffa 149), efter
hvem Ostanglernes Konger kaldtes Viissinger. Men Carpvald
blev myrdet af en Hedning, ved Navn Ricberct, ikke ret længe
efter at han havde taget ved Troen, og saa gik det som det
kunde i det Land, indtil Earpvalds Broder Sigbert kom til
at staae for Stt)ret, thi han vari alle Henseender en vel oplhst og
meget christelig Mand, som var bleven bekjendt med Troens
Hemmeligheder, da han endnu, mens Vroderen levede, opholdt
sig som Landflygtig i Gallien, og da han selv havde faaet
Deel i dem, sørgede han, saasnart han blev Konge, for, at
det Samme ogsaa kunde times hele hans Land. Hans Be-
stræbelser blev paa det Hæderligste fremmede afBiskop Felixwoh
som var baade født og bispeviet i Burgund, men var af
Ærkebisp Honorius bleven sendt hen at forkhnde Livsordet
for det omtalte Angler-Folk, da han var kommen til ham og
havde fortalt ham, hvad hans Hu stod til. Hans fromme
Ønsker var heller ikke forgjæves; tvcertimod fandt han sin
fromme Dyrkning af Aandens Ager lønnet med en rig Høst
af Troende, og havde, som hans Navn tydede paa1«), den Lykke
at bringe hele Landet, som længe havde sukket under Ugude-
lighedens og Ulykkens Aag, til Tro og Retfærdigheds-Bedrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
