Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog - 10. Hvorledes Noget af den Jord havde en Kraft i sig md Ildebrand - 11. Hvorledes der stod et himmelskt Lys over hans Been, og hvorledes djævlebesatte Folk blev helbredte ved dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
bragt med sig, paa en Stolpe i Væggen Men da de sad
temmelig længe tilbords og drak taet, hændte det sig, at nogle
Gnister af den store Ild, der var tændt rundt i Stuen, fløi
op og tog fat i Taget, og da det var tækket med Riis og
Straa stod det strax i lys Lue. Da Gjæsterne saae det, foer
de i deres Forskrcekkelse ud og var ikke istand til at redde det
brændende Huus fra Undergang. Det brændte da ogsaa heelt
ned, med Undtagelse af den Stolpe, hvorpaa Tørklædet hang
med Jorden i, der var aldeles heel og urørt Da de saae
det, blev de meget forundrede, og da de nøiere undersøgte det,
fandt de, atJorden var taget fra det Sted, hvor Kong Osvalds
Blod var bleven Udgydt» Da disse Mirakler var bleven
bekjendte og udbredte vidt og bredt, begyndte Mange daglig
at besøge det Sted, og tog Lægedom derfra til sig og Sine.
Ellevte CapiteL
Hvorledes der stod et bimmelsk Lys over hans Been, og hvorledes
djavlebesatte Folk blev belbredte ved dem.
«Blandt de Ting som jeg vist ikke bør forbigaae med Taushed,
er det himmelske Jcertegn som lod sig see, da hans Been blev
fundne og bragt til den Kirke, hvor de nu gjemmes. At det
skete, sørgede Mereiernes Dronning Osthryda for, som var en
Datter af hans Broder Osviv, der fik Riget efter ham, hvad
vi i det Følgende skal omtale.
Der er et beromt Kloster i Lindissi-anen ved Navn
Veardaneu M) som samme Dronning og hendes Mand Ædilred
holdt meget ad og hædrede og prydede paa det Bedstez· der
vilde hun da ogsaa gjerne gjemme sin Farbroders Been.
Men da Vognen, hvorpaa Benene blev kjørt, henimod Aften
var kommen til det omtalte Kloster, vilde Klosterboerne ikke
gjerne tage imod dem; — for skjøndt de vidste, at det var en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
