Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog - 11. Hvorledes der stod et himmelskt Lys over hans Been, og hvorledes djævlebesatte Folk blev helbredte ved dem - 12. Hvorledes en lille Dreng blev fri for Feber ved hans Grav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
den roligfte Nat, og blev fra den Tid aldrig meer om Natten
ængstet eller plaget af sin gamle Fjende.
Tolvte CapiteL
Hvorledes en lille Dreng blev fri for Feber ved hans Grav.
Sidenefter var der i samme Kloster en lille Dreng, som
i lang Tid havde lidt af en heftig Feber ; og da han en
Dag laae i Angst og ventede et Anfald af den, ved den Tid
den pleiede at komme, kom en afBrødrene til ham og sagde:
Skal jeg lære dig mit Barn, hvordan du skal blive
rask af dinShgdomP Staa op og gaa ind i Kirken
hen til Kong Osvalds Grav og bliv siddende rolig
der uden at gaae derfra og uden at flytte dig af
Stedet, inden Feberen er forbi. Saa skal jeg selv
komme og hente dig derfra. Han gjorde efter hans
Raad, og Sygdommen turde ikke røre ham, mens han sad
ved Graven, men veg forskrækket bort fra ham og det saa
fuldstændig at den hverken den anden eller tredie Dag, eller
nogensinde siden dristede sig til at røre ham. Den Broder,
som kom derfra og fortalte mig det, sagde ogsaa, at ved den
Tid han talede med mig, levede han, med hvem dette Mi-
rakel var skeet mens han var Dreng, endnu som Ungersvend
i det samme Kloster. Og det var ikke saa underligt, at den
Konge, som nu regjerer med Herren, formaaede meget hos
ham med sine Bønner, siden han, mens han stod for sit
jordiske Rige, bestandig pleiede at bede og arbeide endnu mere
for det Rige, som er evigt.
Man siger, at han tidt holdt ved med Bøn fra Morgen-
Lovsangen af og lige til det blev Dag, og at han paa Grund
as sine idelige Bønner og Taksigelser til Gud, havde for
Skik, hvorsomhelst han sad, at have sine Hænder foldede over
sine Knæ. Det er ogfaa saa bekjendt, at han endte sit Li
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
