Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog - 23. Hvorledes samme Biskop Cedd fik en Grund til at bygge et Kloster paa af Kong Ædilvald, og indviede det til Herren under Bøn og Faste; og saa om hans Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Hjemstavn Nordhumberland, for at opmuntre dem der. Og
da Kong stalds Søn Lidilvald, som stod for Styret i
Deirernes Egne, saae den hellige, vise og fromme Mand, bad
han ham modtage et Stykke Jord af ham til at bygge et
Kloster paa, hvor Kongen baade stadig kunde komme hen og
bede til Herr-en og høre Ordet, og hvor han kunde blive be-
gravet, naar han var død. Han troede ogsaa fuldt og fast,
at han vilde have megen Gavn af deres daglige Bønner, som
tjente Herren paa det Sted. Samme Konge havde nemlig
havt en kjedelig Broder til den omtalte Biskop hos sig ved
Naancelin, der var ligesaa from en Mand som den Anden,
og pleiede, da han var Præst, at betjene baade Kongen og
hans Familie med Troens Ord og de hellige Naademidler,
og ved Bekjendtskabet med ham var det, han især var kommen
til at elske og kjende Biskvppen. Samme Biskov imødekom
ogsaa Kongens Onsker og udvalgte sig en Bhggegrnnd til
Klosteret mellem steile, afsides-liggende Bjerge, som syntes
mere skikkede til Nik-deres og vilde Dhrs Skjulested, end til
Bolig for Mennesker, for at der efter Jesaias’ Spaadom:
kunde groe Græs med Rør og Siv, hvor for
Drager havde deres Leie«·’36), det vil sige, en Frugt af
gode Gjerninger skulde voxe op der, hvor før enten Dyr
havde deres Leie, eller Mennesker havde for Skik at leve
dyrisk.
Men da den Guds Mand ikke vilde lægge Grunden til
Klosteret, førend han med Bøn og Faste havde renset Stedet
fra tidligere Skjændslers Uhnmskhod, forlangte han afKongen,
at han skulde lade ham opholde sig der i hele den forestaaende
Fastetid, at han kunde hengive sig til Bonnen Alle de
Dage tilbragte han, som Skik var, under Faste ligetil Aften,
undtagen om Søndagen, og selv da nod han ikke uden en
Smule Bde og et Houseceg med lidt Viseste-Vand til. Han
sagde nemlig. at saaledes pleiede de at bære dem ad, af hvem
han havde lært Reglerne for Munkelivet, saa de Steder, de
nhs havde faaet til at bygge Klostre eller Kirker paa, indviede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
