Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog - 25. Hvorledes der reiste sig en Strid om Paasketiden med dem, som var kommen fra Skotland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
ivrig Forsvarer af den rette Paaske, ved Navn Ronan,.
som rigtignok var en Skotte af Fødsel, men var bleven op-
lcert i Klosterreglerne i Gallien og Jtalien, og da han kom
til at tvistes med Finan, bragte han Mange paa andre Tanker,
eller fik dem idetmindste til at undersøge Sandheden nøiere;
men Finan kunde han dog ikke overbevise, tvcertimod gjorde
han ham, hidfig som han var, endnu bittrere med sine Bebreid-
elser, og til en aabenbar Modstander af Sandheden. Jakob,
der, som vi ovenfor omtalte, engang var Diakon hos Hs.
Høiærværdighed Ærkebiskop Paulin, holdt Paaske til den rette
almindelige Tid tilligemed alle dem, som han havde kunnet
bringe paa rette Vei. Det Samme gjorde ogsaa Dronning
Canfled og hendes Folk efter hvad hun havde seet i Kent,
da Præsten Rottiaiius, som hnn havde med sig derfra, rettede
sig efter den almindelige Beregning, og derved skal det under-
tiden være skeet, at man kom til at holde Paafke to Gange
om Aaret; saa naar Kongen, efter endt Fastetid, havde Paaske-
sondag, holdt Dronningen og hendes Folk endnu paa med
Faften og seirede Palmesondag. Denne Uovereensstemmelse fandt
alle sig dog taalmodig i, medens Ædan levede, da de klarlig
indsaae, at skjøndt han ikke kunde holde Paaske tvcertimod
deres Skik, som havde udsendt ham, lagde han sig dog med
Iver efter de samme Troes- og Barlnhjertigheds- og Kjær-
ligheds-Gjerninger, som alle de Hellige, hvorfor han og-
saa medrette var elsket selv af dem, der havde en anden
Mening om Paasken, og blev holdt i Ære ikke blot as Folk
i Almindelighed, men af selve Biskopperne Honorius iCanter-
bury og Felix i Ostangeln.
Men da Finan, som kom efter ham, var død og Col-
man2«), som ogsaa var fra Skotland, blev Biskop, reiste der
sig en Strid itte blot om Paasketiden, men ogsaa om andre
Regler for det kirkelige Liv, og Spørgsmaalet satte i den
Grad Manges Hjerter og Sind i Bevægelse, at de, trods
Christen-Navnet de havde modtaget, dog var bange for, at de
enten løb eller havde løbet forgjæves««·««). Det kom ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
