Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog - 27. Hvorledes Eegberct, en hellig Mand af angelsk Byrd, førte Munkeliv i Irland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
med Glæde mod dem Alle, sørgede uden Vederlag for deres
daglige Underhold, gav dem Bøger til at læse i og Under-
viisning for Intet.
Der var mellem dem to meget begavede engelske Unger-
svende af fornem Byrd, Ædilhun og Ecgberct, hvoraf den
Første var Broder til Ædilvini, ret en elskelig Mand
for Gud, der ogsaa sidenefter tog til Jrland for at studere
og vendte vel ovlhst tilbage til sit Fædreland, blev Vistop i
Lindissi-Egnen og styrede en Tid Kirken der meget hæderlig.
Da de nu var i det Kloster, som paa Skotternes Maal
kaldes Rathinelsigi 256), og alle deres Staldbrodre enten var revet
bort af Pesten, eller spredt ad paa andre Steder, blev de
begge to angrebne af den samme dræbende Sygdom og det
meget haardt, og, som en meget sanddru og hæderlig gammel
Præst, der havde hørt det af Ecgberct selv, har fortalt mig, saa, da
samme Ecgbercttroede, at han skulde døe, gik han en Morgen-
stund ud af det Værelse, hvor de Syge laae, og satte sig
alene paa et afsides Sted, og da han her begyndte at tænke
alvorlig over sit Liv, blev han saa bedrøvet, ved Mindet
om sine Synder, at han gav sig til at græde og bad
til Gud af Hjertensgrund, at han ikke vilde lade ham
døe, førend han havde gjort alvorligere Bod for de For-
seelser, han i fine Drengeaar og sin Barndom havde gjort
sig skyldig i, og havde øvet sig ret i gode Gjerninger. Han
gjorde ogsaa det Løfte, at han vilde leve saa fremmed i
Verden, at han aldrig vilde vende tilbage til den O, hvor
han var født, nemlig Brittanien, at han, ved Siden ad den
sædvanlige Psalmesang til de bestemte Tider, hver Dag vilde
synge hele Psalteret til Guds Priis, naar ikke Legemets Svag-
hed forhindrede ham deri, og desuden faste et heelt Døgn een
Gang om Ugen. Da han saaledes efterat have grædt og
bedet og gjort Løfter, vendte hjem, traf han sin Kammerat i
Søvn og gik selv i Seng, for at hvile fig. Men da han
havde ligget lidt, vaagnede den Anden, saae paa ham og
sagde: Ak-, Broder Ecgbserct, hvad har du dog gjort?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
