Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Bog - 3. Hvorledes den ovenomtalte Ceadda blev sat til Biskop i Mercia; om hans Liv og Død og Begravelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
kom ned fra Himlen over dette Huus og sidenester
vendte tilbage til Himlen igjen. Han svarede: Har
du hørt den Sang og mærket Noget til de himmel-
ske Skarer, saa befaler jeg dig i Herrens Navn, at
du ikke taler tilNogen derom før jeg er gaaetbort.
Det var netop de Engle-Aander, som kom for at
kaldemig bort til den himmelskeLøn, jeg bestandig
har elsket og længtes efter, og de lovede, at de
vilde komme igjen om syv Dage og tage mig med
sig. Det skete ogsaa ligesom det var sagt ham. Der kom
nemlig strax en Mathed over ham, som tiltog med hver Dag,
men den syvende blev hans hellige Sjæl, som han havde faaet
Løfte paa, løst af Legemets Baand efterat han havde styrket
sig med Herrens Legeme og Blod, og søgte, ledsaget som den
sikkert blev af Englene til de evige Glæder. Og det var ikke
saa underligt, at han saa glad saae sin Dødsdag eller rettere
Herrens Dag imøde, da han bestandig havde længtes efter
den, lige til den kom.
Thi foruden hans øvrige Dyder og Fortjenester, hans
Ydmyghed, Lærdom, hans Hengivenhed i Bønnen og frivillige
Fattigdom, var hans Gudsfrygt saa stor og hans Sjæl, iAlt
hvad han soretog sig, saa fuld af Tanken om hans sidste Stund,
at som en Broder as dem, der gav mig Underviisning i
Skrifterne og var opdraget i hans Klosterskole, ved Navn
Trumberct, pleiede at fortælle mig, saa naar der pludselig reiste
sig en Stormvind, mens han læste eller tog sig noget Andet
for, paakaldte han strax Guds Barmhjertighed og bad ham
bevare Menneskeslægten. Blev Stormen stærkere, lukkede han
sin Bog i, faldt paa sit Ansigt og hengav sig endnu ivrigere
til Bønner-. Og blev den endnu voldsonimere, eller der kom
Regn med Lyn og Torden ovenikjøbet, saa gik han til Kirken
og blev der ved med Bøn og Psalmefang, indtil det igjen blev
roligt. Og naar man spurgte ham hvorfor han gjorde det,
svarede han: Har J ikke læst291) at Herten tordnede fra
Himlen og den Allerhøieste lod sin Røst høre Han ndsendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
