Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Bog - 9. De himmelske Tegn, der lod sig see da samme Klostres Abbedisse gik ud af Verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
J samme Kloster var der ogsaa en Nonne, adelig efter
denne Verdens Rang, men endnu adeligere i sin Kjærlighed til den
Verden, der skal komme, og hun havde i mange Aar været
saa afkrceftet paa hele sit Legeme, at hun ikke var istand til
at røre et Lem. Da hun hørte, at den ærværdige Abbedisfes
Lig var bragt ind i Kirken, til det kunde blive begravet, for-
langte hun, at man skulde føre hende derhen30") og bøie hende
henimod det i en bedende Stilling. Da det var skeet, bad
hun, ret som hun talte med en Levende, at hun hos den barm-
hjertige Skaber vilde udvirke, at hun blev befriet fra sine lang-
varige Pinsler· Og det varede ikke længe, før hun blev hørt;
for tolv Dage efter døde hun og ombyttede sine tinielige
Trængsler med en evig Lon.
Tre Aar efter Abbedissens Bortgang, blev ovenncevnte
NonneTorctgyd faa medtaget af den omtalte Sygdom, at hun
knap kunde hænge sammen, og da hendes Forlosnings Time
endelig ftundede til, var hun ikke istand til at røre et Lem,
heller ikke Tungen. Da det havde varet i tre Nætter og Dage,
blev hun pludselig styrket ved et aandeligt Syn, aabnede baade
Mund og Øine, saae op til Himlen og begyndte at tale saa-
ledes med det Syn hun saae: Det er mig meget kjært,
at du er kommen. Da hun havde sagt det, taug hun en
Stund, som om hun ventede Svar af den hun faae og talte
med. Ligesom lidt stødt føiede hun igjen til: Nei det kan
jeg paa ingen Maade være glad ved. Saa taug hun
igjen en Stund og sagde tredie Gang: Kan det ikke skee
idag, saa beder jeg, at det ikke maa vare længe
Det sagde hun, og efter et lille Ophold ligesom før, endte hun
Samtalensaaledes: Dersom det er fuldkommen bestemt
saaledes, og det ikke kan ændres, beder jeg, at der
ikke maa være længere imellem end næste Nat. Da
hun havde sagt det, og de som sad omkring, spurgte hende
hvem hun talte med, svarede hun: Med min kjære Moder
Ædilberga. Saa forstod de, at hun var kommen for at
mælde hende, at Tiden var nær, da hun skulde flytte herfra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
