- Project Runeberg -  Angler-Folkets Kirkehistorie /
215

(1864) [MARC] Author: Bede Translator: Christian Malta Kragballe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Bog - 11. Hvorledes Kong Sebbi endte sit Liv som Munk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

215

Ereonvalds Efterfølger, og fik med hans Velsignelse den gud-
elige Dragt, han saalænge havde ønsket sig. Han gav ogsaa
samme Biskop en stor Sum Penge til at uddele blandt de
Fattige og beholdt Jntet for sig selv, men ønskede kun at være
fattig i Aanden for Himmerigs Skyld.

· Da den omtalte Sygdom tog til og han mærkede hans
Dødsdag var nær, begyndte han, en Kongesjeel som han var,
at blive bange for, at han under saa store Dødssmerter, skulde
komme til enten at sige eller gjøre Noget, som var ham uvær-
digt. Han lod derfor Biskoppen i London, hvor han dengang
opholdt sig, hente til sig og bad, at der ikke maatte være An-
dre tilstede, naar han døde, end Biskoppen selv og to af hans
egne Tjenere. Det lovede Biskoppen ham gjerne, og da den
Guds Mand saa lidt efter lagde sig til at sove, saae han et
trøsteligt Syn, som reent gjorde en Ende paa hans omtalte
Frygt, og lod ham desuden vide hvad Dag han skulde døe.
Han saae nemlig, som han selv sidenefter fortalte, tre Mænd
i lyse Dragter komme til sig, og den ene af dem, som satte
sig foran hans Seng, mens hans Ledsagere stod og spurgte til
den Syges Befindende, de var kommen for at besøge, sagde
at hans Sjæl skulde med stor Straaleglands gaae ud as Leg-
emet uden nogen Smerte; desuden tilføiede han, at han skulde
døe Tredie-Dagen efter. Og begge Dele skete ogsaa som
Synet havde lært ham; thi Tredie-Dagen efter, da Klokken var
slaaet ni, faldt han pludselig ligesomi en let Søvn og opgav
Aanden uden nogen Smerte-M) De havde gjort en Steen-
kiste til at begrave hans Legeme i, men da de vilde lægge det
deri, sandt de, at den var en Haandsbred for kort; ved at
hugge Noget af Stenen fik de den rigtignok gjort to Fingers-
bred længere, men heller ikke det var nok. Da de saaledes
havde Vanskelighed med at begrave ham, tænkte de paa enten
at skaffe en anden Kiste, eller om de kunde gjøre Legemet kort-
ere ved at bøie Knæerne paa det, til det kunde rummes i
«Kisten. Men ved en forunderlig Tilskikkelse skete ingen af
Delene. Thi i Biskoppens og Sighards — Sønnen af den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Sep 8 20:59:34 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedahist/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free