Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Bog - 24. Om en Broder i det samme Kloster, som fik Skjalde-Gave af Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
faaet Skjaldegaven for Ingenting af Gud, hvorfor han heller
ikke kunde synge om verdslige og forfængelige Ting, men laante
kun sin Tunge til gudelig Sang. Ja i sin verdslige Stilling
var han endogsaa bleven temmelig tilaars, uden endnu at have
lært en Vise, saa ved Gilder, hvor det for Morskabs Skyld
var Skik, at man skiftedes til at synge, reiste han sig gjerne
midt fra Bordet, naar han saae at Citharen kom til ham, og
skyndte sig hjem.
Da det nu engang var gaaet ham over og han havde
forladt Gildeshuset og var gaaet ud i Stalden, hvor han
skulde have Vagt den Nat, kom der, som han havde lagt sig
til Hvile og var falden iSovn, En til ham iDromme,
som hilsede paa ham, kaldte ham ved Navn og sagde: Cced-
· mon-M) syng lidt for mig. Han svarede: Jeg kan ikke
synge, og det var ogsaa as den Grund jeg gik bort
fra Gildet og herhen, fordi jeg ikke kunde synge.
Den som talede med ham sagde da igjen: Ja da kan du
dog nok synge Noget for mig! Han spurgte da: Hvad
skal jeg synge? Syng omSkabelsen, sagde den Anden.
Og da han havde faaet det Svar, begyndte han strax til Skab-
erens Priis at synge en Sang, som han aldrig havde hørt,
men hvoraf Meningen var: Nu skal vi lovprise Himme-
rigs Herre, Skaberens Magt og hans Raadslut-
ning: Herlighedens Faders Bedrifter; hvordan det
er ham, den evige Gud, alle JaertegnsOvhavsmand
og Menneskeslægtens almægtige Vogter, der har
skabt Himlen tilTag for MenneskensBorn og der-
efter Jord en351). Det er Meningen af hvad han sang i Søvne,
men ikke Indholdet Ord til Andet, for om Vers er aldrig
saa godt sat sammen, saa kan de dog ikke overføres ordret
fra det ene Sprog til det andet, uden at tabe Noget af deres
Ynde og Værd. Men da han vaagnede, huskede han Alt hvad
han havde sunget iDromme og foiede strax mere til paa
samme Maade i yndige Vers for Gud.
Morgenen efter gik han til Ladefogden og fortalte ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
