Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Bog - 24. Om en Broder i det samme Kloster, som fik Skjalde-Gave af Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
tale og gaae omkring hele Tiden. Nu var der i Nærheden
et Huus, hvor man pleiede at fore de Syge ind, som saae ud
til ikke at have langt tilbage. Da derfor den Aften nærmede
sig, som han skulde gaae bort om Natten, bad han Tjeneren,
der opvartede ham, om at rede hans Leie der. Han undrede
sig over hans Forlaugende, da han slet ikke saae ud til at skulle
døe endnu, men gjorde dog hvad han sagde. Da han nu var
kommen derind og havde talt heel fornoiet med dem, der var
der iForveien, og fkistet nogle spogende Ord med dem, spurgte
han, da det allerede var over Midnat, om de havde Nadver-
Brod derinde? De svarede: Hvad behøver du Nadver-
brodet? du lader ikke til at skulle doe endnu, saa
munter du taler med os, ret som du var frisk. Ja,
sagde han, lad mig dog faae Nadveren alligevel.
Da han havde faaet Brødet i Haanden, spurgte han om de
allesammen var venligsindede imod ham, eller om der var
Noget de havde at klage over eller bar Nag til ham for. De
svarede, at de syntes inderlig godt om ham allesammen og var
ikke det Mindste vrede paa ham, og spurgte saa igjen, om han
var venligsindet mod dem. Han svarede strax: Ja lille
Børn, det er jeg rigtignok, og jeg synes godt om
alle Guds Tjenere. Da han saa havde styrket sig med
Himmelbrodet til Reisen og beredt sig til Judgangen i det
andet Liv, spurgte han, om det var nær den Tid da Brødrene
skulde vækkes til deres natlige Lovsange De svarede: N ei. G o dt,
sagde han, saa venter vi til den Tid. Saa betegnede han
sig med det hellige Korses Tegn, lagde sit Hoved tilbage paa
Puden, sov en Smule og endte saaledes stiltiende sit Liv, saa
ligesaa troskyldigt og reent han havde tjent Herren med uforstyrret
Hengivenhed, ligesaa rolig forlod han Verden og gik til Her-
ren; og den Tunge, som havde sunget saamange velsignede
Ord til Skaberens Priis, gav ham ogsaa Priis med de
sidste Ord, da han korsede sig og befalede sin Aand i
hans Hænder. Men af hvad her er fortalt seer man, at han
har vidst Besked om sin Bortgang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
