- Project Runeberg -  Angler-Folkets Kirkehistorie /
249

(1864) [MARC] Author: Bede Translator: Christian Malta Kragballe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Bog - 25. Om et Syn, som en Guds Mand havde, førend Coludi-By Kloster blev fortæret af en Ildebrand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

249

til Abbedissen, som hed Æbba353). Hun blev, som rimeligt
var, forskrækket ved en saadan Forudsigelse og kaldte Manden
til sig og spurgte ham nøiere nd derom og hvorfra han vidste
det. Han sagde: Da jeg eu Nat forleden var i Færd
med at shnge Psalmer, saae jeg pludselig en Mand
med et fremmed Ansigt staae for mig, og da jeg
blev forskrækket over hans Nærværelse, sagde
han, jeg skulde ikke være bange, og saa talte
han venlig til mig og sagde: Du gjor vel i, at du
ikke benytter denne Nats Hviletid til Sovn, men
har mere Lyst til at vaage og bede. Ja, sagde jeg,
det er meget nodvendigt for mig, at jeg bliver ved
at vaage og beder Herr-en flittig om Tilgivelse for
mine Vildfarelser. Det har du Ret i, sagde han,
for det er nødvendigt baade for dig og mange An-
dre, at gjore godt igjen hvad de har forbrndt, og
naar de hviler fra deres timelige Gjerning, da at
arbeide saameget des ivrigere for de evige Goder;
men det er dog de Færreste, der gjor det. Jeg har
nemlig nylig gaaet hele dette Kloster ordenlig
igjennem, og seet efter ideainrene ogSengene alle-
vegne, og jeg har ikke truffet en Eneste,derarbeid-
ede paa sin Sjæls Frelse uden dig, men allesam-
men enten sover de i dorsk Ligegyldighed, eller de
vaager for at synde. Thi selv de Kamre der var
bhgt tilBon og Læsning er nn gjort kilSaiiiliiigs-
steder for Æren og Drikten og Sladder og anden
fkammelig Vellyst. Jomfruerne, som lod sig ind-
vie til Guds Tjeneste, glemmer reent hvad de er,
og giver sig i deres Fritimer af med at væve fine
Klæder, hvormed de enten, til Skade for deres
Stand, prhder sig selv som om de stod Brud, eller
skaffer sig fremmede Mænde Venskab. Derfor
trues ogsaa baade Stedet og detsBeboeremedrette
af en svær Straf fra Himlen ved rasende Buer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Sep 8 20:59:34 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedahist/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free