Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Bog - 27. Hvorledes den Guds Mand Cudberct blev Biskop, og hvordan han levede og lærte, mens han endnu var Munk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
havde naaet Ungdomsalderen, tog han baade Munkenavn og
Munke-Dragt Han gik først i MailrosECV Kloster, som
ligger paa Bredden af Floden Tveed og blev dengang bestyret
af Abbed Eata, en særdeles mild og jævn Mand mod Alle,
der som tidligere fortalt sidenefter blev Bisp for Hagustald
eller Lindisfarne Kirke; og det Kloster havde paa-den Tid en
udmærket Forstander i en Præst med profetisk Gave ved Navn
Boisil, af hvem Cudberct i al Ydmyghed lod sig veilede, saa
han gav ham Forstand paa Skrifter-tie og stod som et
Mynster for ham i Dyd og gode Gjerninger.
Da han var vandret til Herren, blev Cndberct hans
Efter-mand, og han bragte baade ved den Anseelse han havde
som Lærer og ved sit eget Exempel Mange ind paa det rette
Klosterlio Og det var ikke blot sit eget Kloster han saaledes
var til Gavn for baade i Raad og Daad, men han gjorde
sig ret Umage for at drage Folk rundtomkring baade fjern og
nær bort fra deres daarlige Vaner og give dem Lyst til de
himmelske Glæden Der var nemlig Mange, som gjorde
Troen, de havde, Skam ved ugudelige Gjerninger, og Andre
som i Pestens Tid havde givet de Troes:Hemmeligheder,
hvori de var bleven indviede, en god Oag og var lobet til
Afguderne, for at faae Lægedom, ret som om de skulde have
kunnet afværge den Plage, Gud Skaberen havde sendt dem,
ved Hexeri, Trylleformularer, eller andre Troldkonster« For
nu at raade Bod paa begge disse Vildfarelser, tog han tidt
ud aleosteret og kom undertiden til Hest, men for det meste
tilfods, til Landsbyerne deromkring og forkyndte Sandhedens
Vei for de Vildfarende, ligesom Boisil i sin Tid havde
pleiet at gjøre Den Tid var det nemlig Skik hos Angler-
Folket, at naar en Klerk eller en Præst kom til en By,
strømmede Alle sammen paa hans Vink, for at høre Ordet, og
de hørte gjerne hvad han sagde, og vilde heller end gjerne
rette sig efter hvad de havde kunnet høre og forstaae. Cad-
beret var desuden begavet med saa stor Veltalenhed, saa ivrig
for at udføre hvad han havde begyndt og havde saadan en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
