Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Bog - 28. Hvorledes samme Mand under sit Eneboerliv lokkede en Kilde frem af tør Jord ved sin Bøn og fik Frugt af sine Hænders Arbeide, skjøndt han havde saaet udenfor Saaetiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
der skulde mødeham, havde han ogsaaforndsagt, at han skulde blive
Biskop. Indvielsen skete imidlertid ikke strax, men gik først
for sig, da Vinteren var forbi, iYork under Paaskehteitidem i
Nærværelse af Kong Ecgfrid og syv Viskopper, blandt hvilke
Theodor, velsignet Jhukommelse, havde Forsædet. Han var
først valgt til Biskop for Hagustald-Kirke istedetfor Titnberet,333)
som var bleven afsat fra Bispe-Embedet, men da han selv
hellere vilde forestaae Lindisfarne Menighed, hvor han
havde opholdt sig, blev det besluttet, at Cata skulde vende
tilbage til Hagnstald Kirke, som han først var bleven viet til
Biskop for og Cudberct overtage Styrelsen afLindisfarne Me-
nighed.
Efter de salige Apostlers Exempel var han ved sine
Dyder en Prhdelse for det Bispe-Embede, han havde over-
taget; med nafladelige Bønner værnede han om det Folk der
var ham betroet og ved gavnlige Paamindelser opmuntrede
han dem til at stræbe efter de himmelske Ting. O hvad
der især plejer at hjeelpe Lærere: han viste selv først i sin
egen Færd, hvad han lærte, at Andre skulde gjøre. Thi han
var fremfor Alt opflammet af den guddommelige Kjærligheds
Ild, særdeles taalmodig, ivrig i Bønnen og mild mod alle
dem, som kom for at søge Trøst hos ham, og naar han kom
sine svage Brødre til Hjælp med sine Opmuntringer, ansaae
han det for ligesaa godt som at bede, da han jo nok vidste,
at han, som sagde: Du skal elske Herren din Gud,
sagde ogsaa, du skal elske din Næste Han var særdeles
asholdende og tragtede bestandig i Ydmyghed efter det Him-
melfke« Ja naar han bragte Takofferet til Gud, var det ikke
med høi Røst han anbefalede Herren sineBonner, men under
Suk og Taarer.
Da han havde vceret Biskop i to Aar, vendte han til-
bage til Ben og sit Kloster, fordi Herren havde ladet ham
vide, at hans Dødsdag eller rettere hans Indgang til det
Liv, som ene tan kaldes Liv, var nær, hvad han ogsaa til
samme Tid med sin sædvanlige Oprigtighed havde røbet for
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
