Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - 2. Hvorledes Biskop Johannes gjorde en stum og skabet Mand rask ved sin Velsignelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
men nu er Abbed i det Kloster, som kaldes JuderauudaM),
det vil sige »i Deirer-Skoveu«, pleier gjerne at fortælle
mange Mirakler om ham, hvoraf vi her anseer det for pas-
sende at meddele adskillige. Ikke langt, det vil sige omtrent
halvanden Miil fra Hagustald Kirke og skilt derfra ved Thne
Aa ligger en afsides Bygning370) med en lille Lund og Vold
omkring og med en Kirkegaard indviet til LErke-Engelen Mi-
chael, hvor den Guds Mand, naar Leilighed gaves, og da
især i Faste-Tiden, pleiede at opholde sig i Forening med
nogle Faa, for uforstyrret at kunne hengive sig til Bøn og
Læsning Da han nu engang ved Begyndelsen af Fasten
kom derhen, for at blive der, befalede han sine Folk at opsøge
en eller anden Fattig, som led af en større Sygdom, eller
var iNod, at de, inens de var der, kunde have ham hos sig,
og gjore Barmhjertighed imod ham, for saaledes pleiede han
altid at gjore·
Nu var der paa en Gaard der i Nærheden en
llngersvend, som var stnm, og var kjendt af Biskoppen, da
han oftere for var kommen for at faae Almisser af
ham. Han havde aldrig nogensinde været istand til at tale
et Ord, og havde desuden saa meget Skurv og Skab paa
sit Hoved, at der aldrig havde kunnet groe Haar paa Jssem
men der stod kun nogle Borster ud rundt omkring. Ham
lod nu Biskoppen bringe til sig og lod gjore en lille Hytte
til ham indenfor Husets Jndhegning, hvor han kunde opholde
sig og faae en Almisse af dem hver Dag. Da nu den forste
Faste-1lge var gaaet, lod han næste Søndag den Fattige
kalde til sig, og da han var kommen ind, lod han ham række
Tungen ud af Munden og vise ham den. Saa tog han ham
om Hagen, gjorde det hellige Korses Tegn paa hans Tunge,
lod ham trække den tilbage igjen og befalede ham at tale.
Siig et Ord sagde han, siig »Gæ« 371), som i Anglernes
Sprog er det Ord, hvormed man bekræfter og samtykker,
nemlig »Ja.« Han sagde strax, nu hans Tungebaand var
løst, som det var ham besalet. Biskoppen nævnede da Bog-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
