Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - 13. Hvorledes en Anden i sin Døds-Stund saae Djævlene vise ham en Bog, fuld af hans Synder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
hos mig, den Ene ved Hovedet og den Anden ved
mine Fødder; den Ene tog en smuk, men meget
lille Bog frem, som han gav mig at læse, og deri
saae jeg.alt det Gode opskrevet, jeg havde gjort,
men det var kun meget lidt og ubetydeligt. Saa
tog de Bogen igjen og sagde mig ikke Noget. Da
kom der pludselig en heel Hær af onde Aander, der
var skrækkelige at see til, som omringede hele
Huset og fyldte det næsten helt indentil. Han som
baade ved sit mørke Udseende og ved det, at han
indtog Forsædet, lod mig slutte, at han var deres
Formand, tog en Bog frem af uhyre Størrelse,
som var frygtelig at see til og saa svær, at den
næsten ikke var til at løfte, og befalede en af sine
Drabanter, at han skulde lade mig læse i den. Og
da jeg havde læst den, saae jeg alle mine Synder
beskrevne paa det Allerklareste med sorte Bog-
staver og ikke blot hvad jeg havde syndet i Ord og
Gjerning, men selv med den allermindste Tanke.
Saa sagde han til de hvide herlige Mænd, som sad
hos mig: Hvorfor sidder J her, J veed jo nok, at han er
vores. Ja, svarede de, J har Ret, tag ham og bring ham
til Jeres fordømmelige Hob· Da de havde sagt det,
forsvandt de strax og to af de ugudeligste Aander
reiste sig og slog mig med Plovjern, som de havde
i Haanden, den Ene paa Hovedet og den Anden
paa Foden, og de trænger nu med stor Pine ind i
min Krop lige til det Inderste, og saasnart de
mødes skal jeg døe, og Djævlene staaer rede til at
gribe mig og føre mig til Pinestedet i Helvede.
Saaledes talede den Ulykkelige i sin Fortvivlelse; snart
efter døde han og lider nu i al Evighed til Straf uden
Frugt den Anger, han ikke kunde bekvemtne sig til en
liden Stund, for at høste Gavn deraf og faae Tilgivelse.
Om ham er det klart som salig Pave Gregor skriver om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
