Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - 19. Hvorledes Merciernes Konge Coinred og Øst-Saxernes Konge Offa endte deres Dage som Munke i Rom; og om Biskop Vilfrids Liv og Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
Tillyorertte og da Forelæseren standsede, begyndte de at spørge
hinanden, hvem denne Biskop Vilfrid var. Den apostoliske
Paves Naadgiver Bonifaeius og Mange Andre, som havde seet
ham i Pave Agathos Tid, sagde da, at det var den samme
Biskop, som, anklaget af sit Folk, nylig var kommet til Rom
for at dommes af den apostoliske Domstol, thi, sagde de, han
har været her engang før og været ligesaadan anklaget, og
da begge Parters Sag strax blev hørt og forhandlet, fandt
Pave Agatho, velsignet i Minde, at han med Urette var
bleven for-drevet fra sit Bispe-Embede og ærede ham saa høit,
at han lod ham, som en Mand af nbesmittet Tro og oprig-
tigt Sindelag, tage Sæde i den Bispeforsamling han havde
sammenkaldt. Da de hørte det, sagde Alle tilligemed Paven,
at en saa anseet Mand, der næsten i 40 Aar havde været
Bistop, maatte paa ingen Maade døm1nes, men skulde fuld-
kommen frikjendes og sendes med Ære tilbage til sit Freder-
neland.
Da han paa Hjemreisen til Brittanien var kommen til
Gallien, blev han pludselig shg og blev, da Sygdommen tog
til, saa daarlig, at han ikke kunde ride, men maatte bæres i
en Seng af sine Tjenere. Da han saaledes var kommen til
Byen Meaux i Gallien, laae han, som om han var død i fire
Nætter og Dage og gav knn Livstegn fra sig ved et meget
svagt Aandedræt. Da han saaledes havde ligget uden Mad
og Drikke og Uden Mæle og Hørelse i disse fire Dage, reiste
han sig endelig, da det grhede ad Dag paa den femte, som
om han var vaagnet op af en dyb Søvn, og da han aabnede
sine Øine og saae en heel Mængde Brødre, der græd og sang
Psalmer omkring ham, drog han et let Suk og spurgte, hvor
Præsten Acca var. Han kom strax, da der var bleven-kaldt
ad ham, og da han saae, han havde det bedre og var istand
til at tale, bøiede han sine Knæ og takkede Gud med alle de
Brødre, som var tilstede. Og da de en Stund, forfærdede
som de var, havde siddet og talt sammen om de himmelske
Domme, lod Vistoppen de Andre gaae ud et Øieblik og sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
