Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - 21. Hvorledes Abbed Ceolfrid sendte Kirkebyggere til Pikterkongen med et Brev om den katholske Paaske og om Kronragningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
822
Herre Jesus, al Dødens Mørke ved sin herlige Opstandelse,
og da han saa var faret op til. Himmels, fyldte han ved fin
Aands Udghdelse sin Menighed, der ofte lignes ved Maanen,
med sin inderlige Naades Lys. Og samme Frelsens Orden
var det ogsaa Propheten havde for Øie da han sagde: Solen
blev ophøiet og Maanen stod stillepaa sin Bane««-«).
Den som derfor paastaaet-, at Paaske-Fuldn1aane kan indtræfse
før Jævndøgn, afviger rigtignok i Helligholdelsen af de største
Hemmeligheder fra den Oplysning, de hellige Skrifter giver,
men stemmer med dem, som bilder sig ind, at de kan frelses,
uden at Christus kommer dem i Forkjobet med fin Naade,
og drister sig til at lære, at de kunde være fuldkommen ret-
færdige, om ogsaa det sandeLys aldrig havde overvundet Ver-
dens Mørke ved sin Død og Opstandelse Naar derfor Solen
er gaaet op efter Foraars-8evndøgn og det derefter har været
Fuldmaane i den første Maaned, det vil sige, naar den 14de
Dag i samme Maaned er forbi, thi det skal altsammen iagt-
tages efter Loven, saa oppebier vi endnu, efter den Forman-
ing Evangelier giver os, Herrens Dag i den samme tredie
Uge, og saa holder vi endelig vor Paaskefest, for at give til-
kjende, at vi ikke med de Gamle høitideligholder Afrystelsen af
det æghptiske Trældomsaag, men ihukommer med Taksigelse i
Tro og Kjærlighed hele Verdens Frelse, som blev forud af-
bildet ved det gamle Gudssolks Befrielse, men blev suldbragt
ved Christi Opstandelse, og for at vise, at vi med sikkert Haab
glæder os til vor egen Opstandelse, som vi troer skal skee paa
samme Herrens Dag-
Men denne Paaske-Beregning, som vi her har viist Jer
maa følges, gjennemgaaer et Kredsløb as nitten Aar, og som
vi ovenfor har sagt, har man for længe siden, det vil sige
ligefra Apostlernes Dage, rettet sig efter den i Menigheden,
især i Rom og Ægypten. Men ved den Cusebius’Bestræb-
elser, som bærer Tilnavn efter den salige Marthr Pamphilius,
er det blevet regnet nøiagtigere ud, saa hvad den alexan-
drinske Bistop hidtil pleiede at sende omkring til alle Menig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
