- Project Runeberg -  Angler-Folkets Kirkehistorie /
336

(1864) [MARC] Author: Bede Translator: Christian Malta Kragballe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - 24. En Oversigt over Tidsfølgen i det hele Værk og om Forfatteren selv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

9de i Rækken og det skete i Mercierkongen Ædilbalds 15de
Regjeringsaar.

*



Det er nu hvad jeg, Beda, Christi Tjener og Præst ved
de hellige Apostlers Peders og Paulus’ Kloster, som ligger
ved Biuræmuda og Ingyrvum463), med Guds Hjælp har
samlet om Brittaniens og da især Anglerfolkets Kirkehistorie,
alt eftersom jeg har kunnet øse det enten af de Gamles
Skrifter eller af Fædernes Meddelelser, eller af min egen
Erfaring.

Født i Egnen af samme Kloster, kom jeg, da jeg var 7
Aar gammel, ved mine Slægtningers Omsorg til at blive
opdraget af den høiærværdige Abbed Benedict og sidenefter af
Ceolfrid. Fra den Tid af har jeg bestandig opholdt mig i
det samme Kloster og meget ivrig studeret Skrifterne, og uden
at forsømme Iagttagelsen af Kirketugten og den daglige
Kirkesang, har det altid været min Fornøielse baade at modtage og
meddele Undervisning og gjøre Opskrifter.

I mit nittende Aar blev jeg Diakon og i mit tredivte
Præst, og til begge Embeder blev jeg indviet af den
høiærværdige Biskop Johannes, efter Abbed Ceolfrids Befaling.

Fra jeg blev Præst og til mit 59de Aar har jeg, til min
egen og mine Ligemænds Brug, sysselsat mig med at gjøre
korte Uddrag af de ærværdige Fædres Skrifter, til Forklaring
af den hellige Skrift, og gjort adskillige Tilsætninger
overensstemmende dermed, nemlig:

Til Begyndelsen af Første Mosebog, ligetil Isaks Fødsel
og Ismaels Udstødelse, 4 Bøger.

Om Helligdommen og dens Redskaber, samt om
Præsteklæderne, 3 Bøger.

Til første Del af Samuel; det vil sige, lige til Samuels
Død, 3 Bøger.

Om Tempelbygningen, en allegorisk Forklaring ligesom
Resten, 2 Bøger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Sep 8 20:59:34 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedahist/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free