- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
6

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6

MICHAEL \YIEHE. 6

Originalitet og det Personlighedens Segl, han paatrykte alle
sine Roller, nu lutter Affektation og Manér. Nu var netop
den Optræden ham i Vejen, ved hvilken han sidenhen
formaaede at forlene den tommeste og abstrakteste Elskerfigur
med et Noget, der gjorde Fremstilleren »ualmindelig« blot
ved det dunkle Blik eller den afskaarne Haandbevægelse,
hvor trivielle end Ordene faldt fra hans Læber. Men dette
Ualmindelige, hvorfra skrev det sig?

Michael Wiehe var et forlegent Menneske.
Skuespilleren, der skulde fremstille ridderlige Helte og Prinser af
Blodet, havde som ung al Umage med at overvinde sin
Undselighed. Adelig af Sjæl, men legemligt ufri, følte han
og led under en Disharmoni i sit Væsen, som først hindrede
hans Geni fra at bryde frem, saa mærkede hans Kunst paa
sær Maade og endelig omformedes af ham til original
Menneskefremstilling.

Hvorfra skriver sig Forlegenhed? Hyppigst er den vel
en Form af Forfængelighed. Den Forlegne er ikke fornøjet
med det Indtryk han gør eller tror at gøre paa sine
Omgivelser; han bestræber sig for at tage sig bedre ud, men
han er ikke sikker paa at det lykkes, og saa føler han den
Lammelse i Væsen og Holdning, der viser sig som Kejtethed.
Den af Forfængelighed Forlegne paatager sig i Almindelighed
en uforskammet eller ironisk Mine, som er saare let at
gennemskue.

Men Forlegenhed kan ogsaa have sin Grund i tidlig
Underkuelse, i Beskedenhed og Underkenden af sit Værd.
Møder en saadan Undselig liden Medgang i Verden, tror han
at læse ringe Forstaaelse og Sympati ud af sine Nærmestes
Øjne — og noget saadant fandt Sted med Wiehe — mener

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free