Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fritz hultmann*.
63
han »spiller Fleming og ger det upa^klageligt, er Elsker
omtrent som Jfr. Larcher er Elskerinde, dog med mere
Livskraft og Evne til Smil, er en livlig og vakker
Koben-havner som i Nej, men en elskende Riddersmand, i hvis
Mund Sproget bliver rytmisk — nu, af den Art er hans
Begavelse ikke, derhen fører heller ikke hans højst
rosværdige Flid og øjensynlige Kærlighed til Scenen«.
Goldschmidt har Ret i, at Riddersmanden laa
Hultmann tjærnt. Hans Ansigtstræk, hans hele Habitus har et
altfor moderne og borgerligt Præg, til at han kan frembringe
den Illusion om det Middelalderlige, som Elskeren i de
romantiske Dramaer kræver.
Da hin Kampens Sæson var endt med, at de
Frafaldne, Høedt og Wiehe, med klingrende Spil droge ind i
Fæstningen, saa’ det galt ud for Hultmann. Skulde han
atter træde tilbage, ikke længer være Nummer Et? Et
lykkeligt Tilfælde gjorde, at man straks i Sæsonens
Begyndelse opførte Genboerne. Hultmann fik endelig Klints
Rolle og dermed vandt hans Skuespillervirksomhed sit Relief.
Fra den Aften var han en Personlighed som Kunstner. Det
var noget, han formaaede, som de andre ikke forstode eller
ikke magtede. Fra nu af drak han af sit eget Glas, hvor
lille det end var.
I.
Tilfældet, ikke en ubetvingelig Lyst gjorde Hultmann
til Skuespiller. Han gik som ungt Menneske paa
Kunstakademiets Modelskole, ernærede sig møjsommeligt som
Tegner og Litograf og tænkte aldrig paa Scenen. En Dag
fandtes der imidlertid et Avertissement i Avisen om, at det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
