- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
91

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fritz hultmann*.

91

er lidt poetisk og noget overmodig, hvor man synes godt
om nele Verden og tror den nærer de samme Følelser
overfor En og opfyldes af ganske uskyldige og ubestemte
Foraarsfølelser og Længsler — for nogle varer denne
Stemning Aar igennem, andre fornemme den i en kort
Rusperiode, atter andre, og jeg tror næsten de fleste, kommer
den kun over flygtig, forbigaaende, en enkelt Dag eller Time.

Den lette Forliebelse, den naive Lystfølelse sammen
med Studentens dannede Væsen, alt dette kunde netop
Hultmann fremstille. Hans lyse Humør og. Glæde over
Theatret omformedes til Studentens Glæde over
Studenterstandens Herlighed, hans Erotik slog fuldkommen til overfor
det lyriske Udbrud, o’g hans ydre Habitus udsprang netop
ligesom Studentens af det højere Bourgeoisi. Hans gode
Lykke viser sig i, at han netop fandt disse Opgaver for sig.
Hans Studentergalleri var fortrinligt fra først til sidst. Højst
sætter jeg Klint i Genboerne; fra det Øjeblik, han kom ind
med det smalle, paa éngang fine og godmodige Ansigt og
betragtede de to Spidsborgere med sit overlegne Smil, stod
Figuren lyslevende for En. Kulden overfor v. Buddinge,
Gemytligheden paa Regensen og dernæst den sjælelige
Grebethed overfor den evige Jøde afrundede efterhaanden
Billedet. »Ja, det er intet Under«, sagde Hultmann engang
til En, der roste hans Spil i denne Scene, »at jeg ser
betaget ud; paa mig virker Illusionen saa stærkt, at jeg
snarere tror, det er Ahasverus end Phister, der staar tor
mig> altid har nogen Betænkelighed ved at give ham
Haanden«. I Sligt var der en Reminiscens fra den Tid af,
da Hultmann var Tilskuer, eller rettere, han kunde i et saadant
Øjeblik føie baade som Skuespiller og Tilskuer. I anden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free