Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
joach. dan. preisler.
I 159
muligvis sine egne Studier fra den teologiske Tid, men
prædikede saa højtideligt, at Rahbek fandt sig beføjet til at
gøre ham opmærksom paa, at Seebach dog næppe i det
daglige Liv talte som de slette Præster paa Prædikestolen.
Hvem kan vel tvivle paa den nøje Sammenhæng
mellem Skuespillerens Person og hans Kunst, naar man ser
Preisler gennemløbe denne Rollerække: lutter blanke
Overflader, fra den tomme Lystspilelsker over
Komplimentmageren til Slynglen med det glatte Ansigt og flydende
Tale? Legem og Sjæl og det Liv, han førte — alt kom
ham tilgode paa Scenen; der manglede ham heller ikke
omhyggeligt Studium af sin Kunst.
I Aaret 1788 besluttede Theaterdirektionen, rimeligvis
paavirket af Rosing, at sende nogle Skuespillere paa
Udenlandsrejse. I deres Instruktion, hvis Dansk lader adskilligt
tilbage at ønske, hedder det, at de skulde rejse »for at
udbrede deres Kundskaber og berige deres Indsigter i
Skuespiller-Kunsten«, og for at de kunde se de fleste berømte
Tyske Theatre, men fornemmelig de Parisiske, hvor »de,
saavelsom og i denne Hovedstad, efter den antagne Mening,
egentligen skulle se og studere den fine og belevne Verden«.
Valgte bleve Rosing, Saabye og Preisler, hvilken sidste det
paalagdes at føre en Rejsejournal, og som ved sine
Sprogkundskaber blev sine Kammerater til overordentlig Nytte.
Om de Tres Besøg hos den fine og belevne Verden
giver Preislers Rejsejournal, der foreligger trykt i to Bind,
ikke nogen Oplysning; derimod ser man, at de have været
Gæster hos Datidens berømteste tyske Skuespillere, til
hvem fornemmeligt Rahbeks Anbefalingsbreve aabnede dem
Adgang. I Paris var det vanskeligere at stifte Bekendtskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>