Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 i 8
vilhelm wiehe.
at frygte, at hans Stemme i det uhyre Rum ikke skulde
naa længer end til Parkettets første Bænke. »Han har lært
den Kunst at drage Aande i rette Tid, at adskille de
Stavelser, det kommer an paa, at fremhæve de Ord, som
betegne Sætningens Mening«. Det er Følgen af, at han har
gaaet Konservatoriets Skole igennem, tilføjer Sarcey. Sagen
er simpelthen den: den ene deklamerer, den anden taler.
Vilhelm Wiehe har altid holdt den akademiske
Vers-fremsigelse højt i Ære, og han støttede sig til en
Kunstanskuelse, der af mange anses for den eneste berettigede.
Vil man stille sig paa den ældre Skoles Standpunkt, saa
maa man straks erkende, at Wiehe inden for denne
præsterede noget absolut Fortrinligt. Hans Deklamation af
Axels Svanesang ligesom af Digtet i Væringerne, der
begynder »Da Herkules paa Vejen stod«, naaede saa højt
som det er muligt i denne Genre. Der gives heller ingen
Scene i Verden, som ikke til Dels hylder den Kunstskole,
til hvilken Wiehe bekendte sig, og paa hvilken han jo vilde
anses for en udmærket Repræsentant for denne.
Fremstillingen i Axel og Valborg blev desuden saa
typisk, ved at Michael Wiehe samme Aften optraadte som
Sortebroder Knud. Ligesom denne udgør den mørke Skygge
i dette Stykke, der ligner et gammelt Kirkebillede, malet
paa Guldgrund, saaledes lød hans Tale som sylspids Logik
overfor den øvrige fantastiske Deklamation. Atter i det
næste Oehlenschlägerske Stykke, der blev opført, stredes de
tvende Brødre om Prisen, det var kuriøst nok: Erik og Abel.
Æstetisk taget blev det Erik, der dræbte Abel. Michael
Wiehe spillede den ulykkelige Konge med en sand
Helgenglorie om Hovedet, Vilhelm Wiehe, hvis Kunst netop evner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
