Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 i 8
vilhelm wiehe.
glemme den vidunderlige Betoning, hvormed han farvede
Olafs Repliker i Samtalen med Thorer Klake:
Olaf.
Ha, Thorer! Du har gjort min Sjæl urolig!
Thorer.
Hvad nye Tanker vækkes i din Sjæl?
Olaf.
Hvad nye Tanker! Ingen nye Tanker
Kun kære gamle Tanker, Ungdoms Drøm
og Manddoms Forsæt.
Wiehe saa stift ud for sig med store Øjne, som om
hans Aand fortabte sig langt borte i Fantasiens Lande, og
det blode, dragende Foredrag anskueliggjorde, hvorledes
en hel Verden af ridderlige Ungdomsdrømme pludselig
dukkede op i den stærke Kæmpesjæl, tog ny Magt,
ængstede ham og fortryllede ham. Jeg har aldrig set
Erindringens, »det Ubevidstes« Sjælsherredømme udtrykt
saa friskt og skønt.
Nogle Aar efter overtog saa Wiehe Hakons Rolle, paa
hvilken han anvendte den største Flid, og paa hvis
LTd-førelse han selv satte saa megen Pris, at han netop ønskede
ved sin Afskedsforestilling at lade den blive i Publikums
Erindring. Men den, der magter Olafs Aabenhed, evner
ikke Hakons skjulte Væsen. Man saa" i Wiehes Fremstilling
vel Helten, til Nød Afgudsdyrkeren, da han med blodige
Hænder traadte frem fra Erlings Drab, men hvor blev
Statsmanden, Despoten, Vellystningen af? Skyggesiderne
manglede i dette Spil. Hvad der desuden virkede saa stødende,
var at Wiehe stadigt befandt sig paa Kothurnen. Hans
tragiske Alvor kunde undertiden næsten blive parodisk.
Hvor Hakon udbryder i Lovtaler over Gudruns Skønhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
