Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
fri" hennings.
over Balletten, thi der stikker i Virkeligheden noget af en
Principkamp i denne Strid mellem Bournonville og Høedt.
Den gamle Balletmester var fortvivlet over sit Nederlag og
meget forbitret paa Høedt, som forberedte Fru Hennings til
hendes første Optræden, der fandt Sted 13. December 1870.
Høedt havde valgt Agnes i Fruentimmerskolen.
Debuten var glimrende, den vidnede paa engang om
Fru Hennings medfødte Begavelse og gjorde hendes Lærer
den største Ære. Den unge Kunstnerinde overraskede ved
en Diktion, der faldt naturlig og følt, og ved en mosaikagtig
Behandling af Repliken. Hvert Ord levede sit eget Liv og
hver Scene var arbejdet ind i sin Stemning og Tonart:
det var Høedts gamle Principer, der kom tilorde gennem
Begynderindens rene men spinkle Talestemme. Fru
Hennings Billede af Agnes havde en Ynde, der mindede om et
Greuze’sk Hovede: et fint lille Ansigt med Næsen svagt
opadbøjet, med et blødt og lidt vagt Blik; Stykket mellem
Næse og Overlæbe stærkt spændt, hvad der giver et noget
knibsk Udtryk. Glanspunktet i Fremstillingen var
Oplæsningen af de berømte Regler for Konens Pligter i
Ægtestanden. Agnes læste i Begyndelsen ganske troskyldigt og
andægtigt, som om det var en Remse, der ikke vedkom
hende, efterhaanden som hun kom længere frem, blev hun
uhyggelig ved Indholdet, skønt hun slet ikke forstod det;
hendes Forbavselse over alle disse Forbrydelser, Konen kan
begaa, steg til Sorg og Frygt, og tilsidst blev den stakkels
Pige saa tung om Hjærtet, at hun for Hulken og Taarer
knap kunde faa Ordene frem. Høedt havde indset, at den
slette Oversættelses smagløse Indhold snarere burde skjules
end fremhæves ved Recitationen, og havde derfor indrettet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>