Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
august bournonville.
ved sin Hjemkomst erholdt en ordentlig Gage og snart
udnævntes til kongelig Danser, varede det dog kun kort, inden
han maatte derover igen. Det skulde kun være et lille
Ophold, og han var kontraktmæssig bunden til at vende
hjem, men han brød sine Forpligtelser, og Rejsen varede
6 Aar, sande Læreaar, i hvilke Bournonville arbejdede med
den daglige anstrængende Flid, som Dansen kræver. Han
optraadte med Held paa Operaen, blev endog Solodanser,
gjorde i sin Orlov Lykke paa andre Hovedstadstheatre,
fandt meget og uforglemmeligt Behag i Pariserlivet og
vendte dog fra det store Babylons Luksus og Pragt hjem
til Københavns smaa, fattige Vilkaar.
Grundene til hans Hjemvenden vare vel komplicerede
men flyde dog sikkert alle sammen i den herskende Trang
hos ham til at hævde sin Personlighed til Trods for hans
udsatte Stilling som Danser. Der fortælles, at en ung
Danserinde, hvem man drillede med, at hun skulde giftes
med en meget indtagende Kunstbroder, svarede med hele
den krænkede Værdigheds Udtryk kun disse Ord: »En
Mand, som danser I« Naar man ræsonnerer saaledes indenfor
Standen, kan man knap forlange, at Publikum skal være
tolerantere. I alt Fald nød paa hin Tid i Paris selv en
Solodanser en særdeles ringe Anseelse, hvis han da ikke
havde hævet sig til en eminent Rang, og dertil bragte
Bournonville det ikke. Han var dér kun en Dygtighed,
men ingen Berømthed, og han var udelukket fra den gode
Omgang, han altid og netop satte stor Pris paa. Hans
Stilling tilfredsstillede derfor hverken hans Kunstnerstolthed
eller hans i Ordets gode Forstand honnette Ambition. I den
Balletfoyer, hvor der om Dagen arbejdedes saa haardt foran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>