Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
adolf rosenkilde.
265
hvilke Rosenkilde fortalte med den alvorligste Mine; han
frembragte derved en elektriserende Virkning paa Publikums
Lattermuskler. Ellers kunde hans Saft ikke maale sig med
Phisters, men hans Historie var hver Aften fortrinlig.
Der er blevet mig fortalt et lille Træk, som udmærket
illustrerer Rosenkildes Vid. Han havde havt en Strid med
en Skuespiller, og var i den Anledning kaldt for den samlede
Theaterbestyrelse, der gav ham Uret og opfordrede ham til
at genkalde sine Udtryk. Den fungerende Intendant holdt
en lang Tale, i hvilken han udviklede Stridens Genstand, og
forsøgte at gøre Rosenkilde en Undskyldning saa let som
muligt. Rosenkilde tav ganske stille. Intendanten tog atter
til Orde med en lang Udvikling og bad dog Hr. Rosenkilde
udtale sig med et Par Ord. Men Hr. Rosenkilde sad endnu
tavs; endelig sagde han med sin tørre og gnavne Stemme
blot disse Ord til Intendanten: »Deres Hul er for stort«,
og pegede imod ham. »Hvad behager?« for denne
forbavset op. Men det var ganske rigtigt, hans Skjorte gabede
i Brystet, fordi det ene Knaphul var altfor udvidet til at
omslutte Knappen. I de Tilstedeværendes Latter druknede
saa Rosenkildes Undskyldning.
II.
Først i Sæsonen 1859—60 slog Rosenkilde igennem
med Conradsen i De Fattiges Dyrehave. Man husker vel
endnu, hvilken Jubel Hertz’ Vaudeville vakte — den er i
tyve Aar gaaet henved 100 Gange ■— og hvorledes
Fornøjelsen koncentrerede sig i Rosenkildes Kasketmager, uagtet
han havde Fru Sødring og Phister ved Siden som jævn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
