- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
297

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ludvig piiister.

297

Gestikulation. Phister brugte Haandens forskellige Gestus
saaledes, at han saavidt muligt efterlignede eller afmalede
enhver Bevægelse, der udtryktes i Repliken. Naar Scapin
siger til den knælende Leander: »Rejs Dem!« sænkede
Phister Pegefingeren og hævede den atter med et Sving, saa
den sted lodret i Vejret, eller naar Scapin fortæller sin
Herre om det lille Anker spansk Vin, i hvis Bund han gjorde
en Sprække og som han slog Vand ind under for at bilde
ham ind, at Vinen var løbet ud, anskueliggjorde Phister med
sine Fingre ganske tydeligt, hvor behændigt Scapin havde
baaret sig ad. Talte Henrik om. hvorledes Uhret nok vilde
»avancere efter«, hvis Leander kunde stille Solen tilbage,
saa efterlignede de hurtige Fingre Solens Bevægelse. Af
større komisk Virkning, blev dog Fingerspillet, naar det
svarede til en i Talen udtrykt aandelig Bevægelse, eller naar
det kun støttede sig til et Ord, der kunde tages i forskellig
Betydning. Hvor Scapin gør Argante opmærksom paa, at
hans Søn har indviklet sig i en fatal Sag, viklede Phisters
Fingre sig uvilkaarligt om hinanden, og hvor Henrik siger,
at Leander »véd Grebet« paa at fri, undlod han ikke at
svinge med Haanden, som om han greb om noget.
Undertiden kunde han med en enkelt Gestus give den morsomste
Karakteristik af Personen. Jeg kan nævne det Sted i Henrik
og Pernille, hvor Henrik, der agerer Herre i de fine Klæder,
i Samtalen med Arv siger: »Der har Du min Haand, Arv!«
Denne rækker som Følge heraf sin plumpe og snavsede
Næve frem; Henrik tager om den med en noget
mistænksom Mine, ryster paa Hovedet og lader derpaa med
imponerende Rolighed og fornem Overlegenhed til Arvs uskrømtede
Forbavselse sin — Albu synke ned i hans Haand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free