- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
306

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

306

ludvig piiister. 306

ogsaa hans Oplæsning af Aktstykkerne, naar han stavede
sig til de vanskelige Ord og fordybede sig i Urimeligheden
af Forskellen i Udtalen af ca og ei.

Jeg sætter denne Henrik højere end Udførelsen af
Jeppe paa Bjerget, skønt den langtfra er bleven saa berømt.
Opfattelsen af Henrik var absolut paalidelig, der kunde ikke
rejses Tvivl om, at Holberg netop havde ønsket Opgaven
løst paa denne Maade. Ikke saaledes med Jeppe. Den
Hovedindvending, jeg vilde rejse mod Phisters geniale Spil,
er den, at han ikke gengav Drankeren. Han var ikke den
forhærdede Drukkenbolt, som ikke kommer nogen Dag ædru
i Seng eller rettere som hver Dag maa lægge sig hen og
sove Rusen ud, og som, hvis Nille ikke passede paa, drak
alting op fra de tolv Skilling til Sæbe til selve den brogede
Hest. Phister akcepterede uden videre Jeppes Selvanskuelse,
at han er en »vittig Mand« og slog sig til Taals med det
»hvorfor«, som Jeppe selv angiver som Grunden til sin
Drikken, nemlig at han har Nille til Kone. Derfor gjorde
Phister Skikkelsen helt igennem sympatetisk. Jeppe saa’ vel
noget sløv og fugtig ud, men havde ikke engang en rød
Næse. Han var, naar han havde gjort Toilette, en pæn
Mand at se i ordentlige rene Klæder — langt mindre snavset
end Kandestøberdrengen. I hans almindelige Tale røbede
heller ikke Drankeren sig paa en stødende Maade — det
lød ganske urimeligt, at høre Jeppe udtrykke sig i sin dumpe
og sagtmodige Tone, naar Jakob Skomagers Ølbas skingrede
vecl Siden af. Af de to maatte en uindviet Tilskuer antage
Værten for den Forfaldne og ikke Gæsten.

Følgen af hele denne Opfattelse var, at Jeppe blev en
tragisk Skikkelse. Phister lagde ligefrem an herpaa ved sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free