Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
olaf poulsen*.
3
Det lykkedes ham først i næste Sæson i en ganske
lille Rolle, nemlig som Lars i Genboerne. Den bestandig
søvnige Smedesvend har maaske højt regnet en Snes
Repliker, som oven i Købet alle sluges i hans enorme Gaben;
men Poulsen fejrede en virkelig Triumf. Han havde her
fulgt sin Lærers bedste Princip og ganske omskabt sig. Han
havde engang set en pudsig Fyr af en Smedesvend og
huskede ham præcist — nu blev denne til Lars. Skæv fra
Top til Taa, med hele den ene Side af Legemet trukket
et Par Tommer tilvejrs over den anden, behøvede han kun
tavs at bevæge sig hen over Gulvet for at vække en
ustandselig Latter, som tilintetgjorde Publikums
Opmærksomhed for Dialogen. Jeg røber ingen Kulissehemmelighed ved
at fortælle, at hans Medspillende vare højst indignerede over,
at han i sin Birolle tog Løvens Part af Bifaldet, men man
kunde jo ikke godt forbyde ham at være morsom.
Der gik et Par Aar inden Poulsen havde samme Held.
Han skabte en meget karakteristisk Figur ud af den gale
Mand, som Anker udgiver sig for i Soldaterløjer, og som
allerede Mantzius havde vakt saamegen Latter med. Poulsen
stod maaske over sin Forgænger, han havde tænkt sig —
eller rettere, han havde efter Virkelighedsstudier efterlignet
en Sindsforvirring, der bestod i, at den Gale bestandig
forestillede sig en Fremmed ved sin Side. Med denne imaginære
Person skændtes og sloges han mellem hver Replik, og dette
løjerlige Spil bidrog til at forøge den Komik, der ligger i
de Hostrupske Indfald. I en saadan lille Rolle viste Poulsen
bedre sit eget Talent end i alle de Holbergske Roller han
fik. Han kom efterhaanden til at optræde i Phisters
berømteste Henrik’er, og udenfor det klassiske Repertoire
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>