Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
olaf poulsen*.
329
i ærbødig Afstand henvende sig til den med udsøgt Artighed.
Poulsen lod Sosie spille Komedie i Komedien, fordi han var
paa Siden af sin Rolle; han viste Sosie frem, idet han
overdrev hans Angst. Arnphitryons Slave vilde aldrig karikere
Alkmene, naar han skal efterligne hendes Stemme, saaledes
som Poulsen ved en Reminiscens fra Henrikrollerne gjorde
det. Det vilde maaske være nok saa interessant at se Sosie
alvorligt efterligne den fornemme Dame, skønt jeg ikke vil
nægte, at Poulsen helt igjennem var vittig og morende. Og
Enkeltheder spillede han fortrinligt, saaledes det Sted,
hvor Sosie argumenterer for Amphitryon om sin Tilværelse.
I samme alvorlige Tone burde hele Rollen været anlagt.
Vi ere saaledes vendte tilbage til Tjenerrollerne, fra
hvilke vi gik ud. Det er efterhaanden lykkedes for Poulsen
at afryste det Aag af Phisters Komik, der tyngede paa hans
Skuldre, i Sosie var der f. Eks. intet Spor tilbage af den gamle
Instruktion. Men større Ære gør ham dog den Maade, paa
hvilken han har spillet Harlekin i De Usynlige, hvilken Rolle
Phister aldrig havde givet sig af med og som Høedt havde
brilleret i de sidste Gange, Stykket gik. Poulsen havde
aldrig set denne, ingen Tradition skød sig ivejen for hans
Fantasi. Han har overmaade heldigt formaaet at give den
Holbergske Tjener en Tilsætning af Maskekomediens Harlekin,
saaledes som vi alle kjende den fra den Casortiske
Pantomime, der har bevaret meget gamle Traditioner. Uden at
gaa over Stregen har Poulsen optaget det Karakteristiske
ved Harlekins vimse Væsen, og iøvrigt gjort Figuren saa
enfoldig—drilsk, som Holberg vil, og saa dansk, at det
ikke støder, naar Peblingesøen omtales i Neapel.
Glanspunktet i Fremstillingen er Serenaden, som tillader Poulsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
