- Project Runeberg -  Det nittende Aarhundrede : Vore Bedsteforældres Tid : Tiden indtil 1848 /
39-40

(1900) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DET NITTENDE AARH UND HEDE

én Gaard, kun kunde mindes, at Ilden var gaaet ud
to Gange i al denne Tid.

Hvor tiltalende end et saadant Køkken kunde
tage sig ud med sit blankpudsede Køkkentøj, var det
dog ingen Ting i Sammenligning med Fadeburet,
Husets allerhemmeligste Rum og enhver Husmoders
Stolthed. Hylder med skinnende hvide Duge med
ombøjet broderet Kant eller belagte med udtunget
Papir; Stabler af Porcellæns Tallerkener, det
blaa-aarede kjøbenhavnske, eller det brunkantede engelske
og ikke sjældent det fine, dyre, kinesiske Porcellæn,
Sauceskaale, Terriner, Kander, Opsatser og Vaser;
lange Rækker af Krukker med Syltetøj, Dunke med
Solbærrom, Kirsebærbrændevin og andre gode Sager;
Bøtter med Kaffebønner og Sukker — thi man købte
altid en gros i de Tider — og i Kroge i Loftet
Kokberkedler og Messingkar til Syltning, kobber-

Fig. 17. Kokkepige fra c. 1815.

fortinnede Forme til Rødgrød, Kageforme til
Julekager, Vaffeljern og Sengevarmere — og endelig
Glasbesætningen lige fra de høje, spidse Champagneglas,
de gamle Rømere (Rinskvinsglas), og de slebne
Rødvinsglas med firkantet Trappefod til de simple
Brændevins- og Ølglas, Kasser til Kager og Tønder af
hvidskuret Træ, sammenholdt af blanke Messingbaand,
til de forskellige Slags Mel og Gryn.

Fadeburet maatte være vei forsynet. Thi man
maatte i en velstaaende Familie kunde dække Bord
til 50 — 60 Personer; at laane noget hos Naboer
og Genboer laa i de Tider under en Husmoders
Værdighed og vilde give Anledning til megen Snak
i Byen.

Man var tidlig paa Benene i de Dage, Kl. 5 om
Sommeren, Kl. 6—7 om Vinteren. Morgenmaaltidet
bestod endnu som oftest af Øllebrød og et Stykke
saltet Sild, Grød eller Mælk og Brød. I finere Huse
var man dog alt begyndt at drikke Te »paa engelsk

Manér«, d. v. s. med Smør og Brød til, og
borgerlige Huse fulgte snart efter. Morgenmaaltidet
indtoges i Reglen af Familien i Fællesskab. Kun de
Voksne drak af Tekopper, Børnene af Skaale.
Frokost holdtes derimod ikke i borgerlige Huse, men
Kl. 10 blev der sat skaaret Smørrebrød paa Bordet,
hvoraf enhver kunde forsyne sig.

Kl. 12 spistes der til Middag saavel i
Haandværker-og Købmands- som i Embedsmænds Huse. I
Hovedstaden og de større Provinsbyer spiste det
egentlige Tyende for sig sammen med de mindre Børn,
der var betroede . Barnepigen, i Køkkenet, og kun
Juleaften samledes alle om det fælles Bord. At stille
Plat-de-menagen paa Bordet en Hverdag, faldt ingen
god Husmoder ind, den var forbeholdt Søn- og
Helligdage. Derimod nøjedes man til daglig med en løs
Sennepskrukke, Peberbøsse og Saltkar af Fajance
eller brændt Ler. Kun i velhavende Familier fandt
man Sølvskeer; i Almindelighed brugtes hos jevne
Folk Horn- eller Træskeer, Sølvgafler saas saa godt
som aldrig, derimod Jerngafler, ligesom Knivene med
sort Hornskaft eller, naar det gik meget fint til, med
hvidt Benskaft. En Sølvgenstand, som man fandt
selv hos ganske jevne Folk, var en Sølvsukkerbøsse.
Mange Steder spistes Søbemaden af engelske
Tintallerkener. Sommeren havde sine og Vinteren sine
særlige Retter, som vi alle til Dels kender endnu.
Hver Dag havde sin bestemte. Fredag fik man altid
Grød og Fisk, Lørdag Øllebrød og Fisk eller
Æggekage — en Levning fra den katolske Tid, da man
paa disse Dage ikke maatte spise Kød. Skærtorsdag
skulde man have »Nikaal«, Langfredag »Skiden-Æg«,
Mortensaften Gaasesteg og Æbleskiver. En Ret, som
nu synes at være gaaet af Mode, var Lageflynder
eller »tørre Jyder« med stuvede Gulerødder. Der
var ingen Forskel paa Herskabets og Tyendets Mad.
Det blev strengt paaset, at Børnene spiste dygtig
Brød, altid Rugbrød, til Maden, at de holdt sig
ranke ved Bordet, hvorfor de ofte sad paa Taburetter
uden Rygstød, hvis de da ikke, hvad ogsaa fandt
Sted, maatte staa op og spise. Tabte man et Stykke
Brød paa Gulvet, maatte man straks tage det op,
kysse det og højt bede Gud om Forladelse, ligesom
Børnene var sikker paa en ordentlig Overhaling, hvis
de i Tankeløshed gav sig til at smuldre Brødet ved
Bordet. Om at »levne« var der aldrig Tale. Den,
der ikke havde spist Formaden op, kunde ikke vente
at faa Eftermad.

Jordbær og Asparges synes at have været
forbeholdt mere velstillede Folk. Nutidens finere
Grøntsager var for en stor Del ukendte. Hummer saa’
man sjældent, derimod hyppig de store Krabber.

Kl. 3 var Kaffebordet dækket for de Voksne.
De, der ikke var konfirmerede, havde ikke godt af
den brune Drik. Til Kaffen fik man smaa
Tvebakker. Wienerbrød kendtes ikke; det var en af
Fødselsdagenes og Juletidens Herligheder, at Kringler og
Julekager afløste det sædvanlige haarde Kaffebrød.

Man brændte og malede selv sine Kaffebønner i
de Tider, og Kaffen blev ikke tragtet, men kogt i en
egen Kobberkedel. Tragtekande og Kaffepose kendtes
ikke, og Kaffen blev klaret med et Stykke tørret
Flynderskind. Man kom i Almindelighed ikke
Sukker i Kaffen, men spiste et Stykke brunt
Kandissukker til.

11

40

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedste/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free