Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARHUNDREDE
Ridebane) Heregaardsskytterne. Overall ekscercerede
man og var beskæftiget til Stadens Forsvar. Det
var min største Glæde at besøge Herregaardsskytterne,
hvis Heste stod bundne i Løngangene. Jeg havde
Bekendte blandt dem — Skytten paa Knabstrup,
Skovfogden fra Hjortekærshuset — og flk snart flere.
En Neger, Skytte hos Grev Lerche og som blev
kaldet »Sortenstjerne«, var tillige Hornblæser og en
determineret Karl. Han skød smukt, men blev ved
et Udfald saaret. Et ungt Menneske, eller rettere
en Dreng paa 14 Aar, Søn af Kromanden Hammer i
Asminderød, var fulgt med Faderen. Hvor misundte
jeg ikke denne Dreng! Skytterne foretog Øvelser
paa Ridebanen, det vil sige, de skød efter Cifrene
oppe paa Ruinerne af Christiansborg Slotsbygning og
traf i Reglen ypperligt det Bogstav eller den Prik, de
vilde ramme. Blandt Officererne var der en Løjtnant
Fries af Husarerne, som var meget forvoven og
fulgte med ved det første Udfald. For at indgyde
Rytterne Mod og Tiltro stillede han sig i
Husaruniform som Skive paa en Grøftevold, idet han for-
Fig. 42. Livjægernes Udfald i Classens Have.
sikrede sine Folk, at Englænderne ikke kunde trælle
ham — de traf ham ej heller.
Jeg saa’ fra Volden flere af Udfaldene. Da jeg
fra Østerport saa’ Livjægerne, Gardister og Ryttere
vende tilbage og komme ind ad Porten, var jeg
fortvivlet og troede, at Slaget var tabt. Flere
Fægtninger paa Søen var jeg ligeledes Vidne til. Paa
Sukkerhuset (paa Christianshavn) blev oplagt og
forvaret en Mængde Vaaben, Geværer, Rifler, Karabiner og
Pistoler fra Hammermøllen i Hellebæk, der tilhørte
Grev Schimmelmann. Jeg mente, at jeg godt kunde
haandtere en Karabin, men den 12-Aars Dreng fik
ikke Lov af Forældrene og var vei heller ikke bleven
antaget. Forstæderne, Vester- og Nørrebro og senere
Tømmerpladsen, kom i Brand. Da lyste det saa
stærkt, at vi kunde læse inde i Værelserne uden Lys.«
Da Fjenden var kommen os saa nær paa Livet,
blev der gjort et desværre kun alt for svagt og lidet
energisk Forsøg paa at hindre ham i at komme
nærmere. Om Morgenen den 17. blev der af Major
v. Holstein gjort et Udfald med 600 Livjægere og
Herregaardsskytter, der havde Stilling i Classens Have
(Kvarteret omkring Holsteinsgade, Livjægergade og
Rosenvænget). Fra Søsiden støttedes Udfaldet af 3
Kanonbaade. Fjenden, der var trængt frem mod
Byen, blev kastet tilbage paa den anden Side
Vibens-hus, men fik store Forstærkninger og fandt saa god
Dækning bag Strandvejens Bygninger, at vore
faatallige Tropper snart maatte vige med et Tab af 1
Død og 13 Saarede. Ved dette Udfald udmærkede
den Asminderød Kromand og hans 14aarige Søn, Frits,
sig ved Mod og Færdighed som Skytter. Damernes
Yndling, den elegante Sanger og Komponist Dupuy, vandt
her de første Lavrbær paa en alvorligere Skueplads,
end han var vant til at betræde; under Beretningerne
om disse Mænds Raskhed og Dødsforagt glemte
Kjøbenhavnerne næsten den sørgelige Kendsgerning, at
det engelske Krudt havde vist sig langt at overgaa
vort, saa man havde fundet engelske Kanonkugler
saa nær ved Byen, at der deraf kunde drages de
alvorligste Slutninger.
Paa Søen havde man heller ikke været ledig,
men gjort ikke mindre end tre Angreb paa
Bombeskibene, som Fjenden forsøgte at bugsere tæt ind
mod Byen. Og her maatte Englænderne trække sig
tilbage.
Lignende Udfald til Lands og til Søs foretoges
flere Gange i de følgende 14 Dage, med personligt
Mod hos Mandskabet, men uden Plan og uden
Samvirken mellem Operationerne til Lands og dem til Søs.
Særlig anstrengte Ivanonbaadene sig for at ødelægge
Fjendens Batterier ved Svanemøllen og bestod mangen
smuk og haardnakket Kamp med den langt overlegne
engelske Flaade. Fra Voldene — hvor den gamle
Biskop Balle og Skuespiller H. C. Knudsen gik
omkring og opmuntrede Folk, den ene ved religiøse
Taler, den anden ved at synge begejstrede
Fædrelandssange og Kampsange — fyredes der uafladeligt
mod Fjenden, der stedse rykkede nærmere og
nærmere — hans Riffelkugler naaede alt ind paa
Kultorvet — og til sidst havde han indtaget den Linje,
som vore Forposter oprindelig havde holdt, fra
Gamle Pesthus langs Søernes Yderside og til Gamle
Kalkbrænderi. Hans Kanoner stod nu umiddelbart
udenfor Tivoli, ved St. Jørgens Lund, ved Vodrofl’gaard,
i Blaagaards Have, paa Assistens Kirkegaard, hvor
han først havde sat sig fast efter tapper Modstand,
ved Ravnsborg, inden for Trianglen. Endelig stod
der et Raketbatteri i St. Thomas’ Have ved den
første Runddel i Frederiksberg Allé.
Ved det sidste Udfald, som foretoges den 31.
August mod Classens Have for om mulig at omhugge
Træerne og sætte Ild paa Bygningerne, der kun gav
Fjenden altfor god Dækning, var den gamle General
Peymann selv til Stede og søgte, ligesom ved
tidligere Lejlighed, øjensynlig Døden for paa en
hæderlig Maade at blive befriet for det store Ansvar, der
var blevet lagt paa hans Skuldre. Men han
opnaaede kun at blive saaret i det ene Ben af en
Riffelkugle, og da Lægen, Professor Winsløv,
beklagede ham, udtalte han, at den burde have truffet
hans Hjerte.
Og det havde mulig været det bedste for alle.
Han havde da været løst fra fra sit ubesindige og
uforsvarlige Løfte, »at Kjøbenhavn under hans
Kommando aldrig skulde falde i Fjendens Hænder uden
ved Storm«. Thi der var det uheldige ved det, at
Fjenden foreløbig ikke tænkte paa at storme. De kom
for at brænde. Og havde den gamle Generals Hoved
100
124
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
