Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORE BEDSTEFORÆLDRES TID
læste ikke meget eller saa godt som slet ikke, »man
elsker alene Fornøjelser og Divertissements, som
fornemmelig bestaar deri, at sidde længe lil Bords, at
spille Kort, at køre i Slæde, at drikke og gaa paa
Jagt.« Sansen for offentlige Interesser var ikke vakt.
»Nordmanden elsker sit Land, men har lidet af
Almén-Aand og er i al Gerning udelukkende optaget
af Tanken paa Familien.« Som Individer havde
Nordmændene det saa frit
og bekvemt, som de
kunde vente at faa
det. De var mindre
regerede, mindre
bebyrdede med offentlig
Kontrol, mindre
udsatte for vilkaarlig
Behandling fra
Myndighedernes Side end de
fleste andre Folk paa
den Tid og kunde frem
for de fleste føie sig
fuldkommen trygge
inden Grænserne af
privat Ret og privat
Bedrift. Dette var noget,
som alle kunde forstaa
og sætte tilbørlig Pris
paa, og de, som heri
saa’ det ene fornødne
eller væsentlige ved et
Samfunds Ordning,
maatte være lidet
oplagte til at spejde ud
i Fremtiden, lidet
tilbøjelige til at ønske
nogen Forandring i
Fædrelandets politiske
Stilling.
Men ligesom den
nationale Vækkelse, der
er ejendommelig for
Oplysningstiden, i
Danmark i Slutningen af
forrige Aarhundrede
førte til en Kamp mod
Tyskeriet, saaledes gav
den i Norge den
spirende Trang til større
Selvstændighed forøget
Vækst. Norske Digtere
begyndte paa en
hidtil ukendt Maade at
besynge det norske
Fædreland, den norske
Bondestands Frihed og
Stolthed og norske Mænds Bedrifler. Mange
Nordmænd var under Opholdet som Studenter i
Kjøbenhavn bleven grebne af de nyere Ideer, eller de havde
som Handelsmænd færdedes i England og Amerika
og der lært friere Regeringsformer og mere
borgerlig Selvstændighed at kende. Det var vei ikke mange,
der harmedes ved en Sammenligning mellem eget
og andre Landes Stilling, det var vei ogsaa de færreste,
der gik saa vidt, at de vilde have Norge løsrevet fra
Danmark ved svensk eller engelsk Hjælp — en Tanke,
145
Fig. 56. Kaptajn C. V. Jessen og Kampen ved Sjællands Odde.
Efter et samtidigt Kobberstik.
som man finder fuldt udviklet allerede i 1790.
Flertallet af de ulilfredse nøjedes med at harmes over,
at Kjøbenhavn var Hjemstedet for privilegerede
Ilan-delsselskaber og Fabriker, hvis Særretligheder ogsaa
gjaldt Norge, og over at der ikke fandtes nogen
Bank i Norge, men at denne for Handelens
Udvikling saa vigtige Institution laa fjernt i Kjøbenhavn.
Ved forskellige Lejligheder havde man da ogsaa fra
norsk Side fremsat
Fordringen om en
egen Bank og et eget
Økonomi- Kollegium,
men først og fremmest
om et eget Universitet.
Ingen har i forrige
Aarhundrede tidligere
og med større Skarphed
paatalt Mangelen af en
videnskabelig Højskole
i Norge end den
danske Videnskabsmand,
Suhm. Norge er,
skriver han i 1771, næsten
aldeles Mottet for
ethvert Middel til
Oplysning; det
forekommer mig, at den
danske Regering af en lav
Misundelse og
ugrundet Ængstelighed søger
at forevige
Uvidenheden der i Landet. Der
gives intet Akademi,
intet Universilet,
ingen offentlig
Bogsamling. De Nordmænd,
der vil studere, maa
rejse til Danmark. Her
indskrænker alles
Ærgerrighed sig lil at
blive Præster, og naar
de har opnaaet dette
Maal, vender de tilbage
til Fødelandet, hvor
de da glemmer det lidet,
de har lært, eller
studerer videre paa
egen Haand, blottede
for al Opmuntring og
al Anledning til at
kappes meel nogen.
Naar jeg betænker alt
dette, kan jeg ikke
andet end falde i
Beundring over, at der
dog findes lærde Mænd og Granskere der oppe.
Blandt Forkæmperne for det norske Universitet
træffer man stedse Danske som de ivrigste; alle
fremragende Mænd herhjemme paa Aandslivets
Omraade findes imellem dem. Der er ingen Tvivl om,
at man her i Danmark havde fuld Forstaaelse af,
hvad Oprettelsen af et norsk Universitet maatte
betyde for den vaagnende Nationalitetsfølelse,
»Universitetet var ikke bare en nyttig Indretning; det var et
Symbol. Savnet af et eget Universitet satte Lydrige-
i°
146
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
