Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARHUNDREDE
beherskeren styrtet; efter at være kommet til
Bevidsthed om sig selv som Folk, som Nation, gjaldt det nu
at vinde Friheden, den lovbundne Frihed. Men den
kunde som alle andre aandelige Goder kun erhverves
ved selvstændigt Arbejde, ved Selvudvikling.
Som den nye Tankes Førstegrøde skød det unge
norske Folks Frihed og Selvstændighed i Vejret. Den
blev knæsat af den tidligere Revolutionsgeneral, ikke
af Venskab eller Tillid, men af Klogskab, og den fik
Lov at sætte Blomst, inden den hellige Alliance lagde
sin klamme Haand paa Europas andre Folk og for
en Tid standsede al
Udvikling.
»Vogterne af Europas
Fred«, som den hellige
Alliances Fædre yndede at
kalde sig, havde særlig
Frankrig, Tyskland og
Belgien mistænkte for
revolutionære Lyster. I Landene
Nord for Alperne blev
imidlertid efter de store
Kampe snart Ro, eller
rettere der fulgte en vis
Døsighed efter disse. Det
var Landene Syd for
Alperne, som holdt Glød i
Friheds-tanken. De
spanske Rigsstænder (Cortes),
der under Napoleons
Herredømme havde maattet
flygte ned til Cadix i det
yderste Hjørne af
Landet, havde — medens
Kong Ferdinand sad i
fransk Fangenskab i
Va-lençay — paa egen Haand
givet Landet en fri
Forfatning (Konstitutionen af
1812), som imidlertid
var alt for frisindet for
den spanske Adel, den
spanske Gejstlighed og
det store Flertal af det
spanske Folk. Da Kong
Ferdinand i 1814 var
bleven fri og kom tilbage
til Spanien, blev han,
den lovlige Hersker,
modtaget med Begejstring;
den »djævelske«
Forfatning af 1812 blev ophævet og en Del af de
frisindede Cortesmedlemmer paa Kongens egenmægtige
Befaling sat i Fængsel uden Lov og Dom, da den
ene Domstol havde frikendt dem efter den anden.
Den katolske Gejstlighed vtilre sig al Magt og brugte
den paa den skammeligste Maade. De
middelalderlige Inkvisitionsdomstole blev taget i Brug paa ny og
anvendte mod Mænd, der havde udmærket sig i
Kampen mod Napoleon, biot fordi de nærede
frisindede Anskuelser.
Men den spanske Hær, som under Cortes’
Regering havde vundet sine Lavrbær i Kampen for
Fædrelandet, hele Officerskorpset og de dannede Klasser i
Byerne, var forbitrede over Konstitutionens Ophævelse.
Fig. 69 Opüsk Telegraf fra Aarh.s Begyndelse.
Mindre Militær-Opstande udbrød hist og her; de
holdtes vei stadig nede, men hemmelige, revolutionære
Selskaber dannedes efterhaanden i de fleste
spanske Byer.
Til Trods for den Mangel paa Omsorg, Ferdinand
VII viste sin Hær, forlangte han dog ret betydelige
Ofre af den. De spanske Kolonier i Amerika havde
længe haft Lyst til, ligesom de tidligere engelske
Kolonier, at løsrive sig fra Moderlandet; de havde
fra 1810 været i Oprør imod de spanske Regeringer,
der havde sendt det ene Troppekorps derud efter det
andet for at dø af Feber
eller falde i Kampen, uden
at Roligheden blev
genoprettet. Men nu vilde Kong
Ferdinand have en Ende
paa det og samlede en Hær
ved Cadix. England
havde afslaaet at levere en
Flaade til at føre
Tropperne over paa, og Zar
Alexander havde derfor som
Medlem af den hellige
Alliance, hvis Pligt det var at
have et vaagent Øje med
alle oprørske Lyster, solgt
Spanien en Flaade paa
billige Vilkaar. Da de
russiske Skibe kom til Cadix,
viste de sig imidlertid alle
at være raadne i Bunden
og ganske usød3rgtige, saa
de spanske Tropper, hvor
hellig Missionen end var,
maatte være belavede paa
at gaa til Bunds i
Atlanterhavet.
Togtet blev opsat, og
Soldaterne i den ved Cadix
samlede Troppestyrke fik
Tid til at tænke over
Stillingen. Af de 42,000 Mand,
som i de sidste Aar var
sendte derover, var der
kun kommen faa tilbage.
Feberen og Krigen havde
taget næsten alle. En
Indskibning til Kolonierne kom
naturlig til at staa for
Soldaterne som den visse
Død; med en saadan for
Øje blev de mere tilbøjelige end maaske ellers til at
staa Last og Brast med Officererne under det Oprør,
som disse nu fandt Lejlighed til at sætte i Scene.
ObersLerne Quiroga og Riego tog Overledelsen, og
Nytaarsdag 1820 brød Oprøret ud. Den sidste skulde
fængsle de forskellige Generaler ved Hovedkvarteret,
den første tage Cadix ved Overrumpling.
Planen mislykkedes, mere paa Grund af de øvrige
Troppers Mangel paa Handlekraft end paa Grund af
Regeringens Evne til at forsvare sig; men den
Dristighed, hvormed Quiroga og Riego var gaaet frem, gjorde
sin Virkning, og i Coruna rejste Byens Borgere og
Garnison i Forening Oprørsfanen for Konstitutionen
af 1812. Bevægelsen spredte sig til alle Kystbyer i
184 124
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
