Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
660
lige fa’r, og hans børn som mine søskende. Der
var fire børn, da jeg var der. Gunnar, den ældste,
var flere aar ældre end mig, og han reiste tidligt
bort for at prøve sjøen. Saa var der Ingeborg.
Hun var lidt yngre end mig, og vi var stadige
legekammerater. Saa var der en liden, tyk pølse,
som de kaldte Hans, og som altid vilde rende med
Ingeborg og mig, og endelig lille Karen i vuggen.
Det blev da Ingeborg og jeg, som mest holdt
sammen. Aa, hvor jeg husker skiturene nedover
de svære bakker maaneskinskveldene, mens Mjøsens
uendelige hvide fiade laa bredt nedenunder os! eller
naar vi skulde undersøge vore trostesnarer om
høsten, eller naar vi fik kjøre paa lolasset eller
sidde paa kubben borte ved peisen, naar gamle «Berte
kom og fortalte historier om nissen og de under
jordiske. Med lærdommen var det ikke synderlig
bevendt; thi der var bare omgangsskole den gang,
skjønt fosterfar strævede med os baade med læs
ning, regning og skrivning, da han selv i sin tid
havde været skolemester. Saa skulde jeg da afsted.
Jeg glemmer aldrig den følelse, jeg havde, da
hesten stod forspændt,’ og kisten med mit tøi stod
paa kjærren. Det var, som jeg skulde puttes i et
fængsel og sige farvel til alt, som glæde hed. Jeg
græd, og de andre græd, og Ingeborg gjemte sig
i en kråa og vilde ikke komme frem. Da stod
fa’r for mig som den grusomste af alle tyranner,
som kunde stelle det saa for sin eneste gut.
Mine skoleaar i Bergen! Ja nu velsigner jeg
min fader i hans grav for dem. Havde barneaarene
i Totensviken været som en eneste lystig kviddrende
fuglesang, saa blev aarene i Bergen den tid, da
min aand pludselig vaagnede og sugede i sig med
frisk kraft af de mangeartede, vekslende omgivelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
