- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
19

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

671
og han var endaa av storbukkene her i byen.
Nei, personsanseelse er der ikkje i han« 14).
»Ja, saa gaar vi ud til Fasting i morgen,
madam Auen«.
»Ja og bli længe vække, for ellers bli’r no
Auen forstyrret i hovve. Han holler me alle slike
folk han, fa’r«.
Dette var den interessante samtale, jeg blev
vidne til, dels ført paa trappen og dels i kjøkkenet.
Da Gunnar var paa vei til skjænkestuen igjen,
hakede jeg mig fast i ham: »Du Gunnar, hvem
er han saa egentlig ?« spurgte jeg yderst spændt.
— »Aa, det er bare en af dem, som har stelt til
revolutionen derborte i Frankrige, og som har revet
ned Bastillen«, svarede Gunnar.
Med et stod levende for mig mændene i de
røde bluser, som havde sunget revolutionssangene aaret
i forveien oppe i Fortunen, og hele det glorieskin,
som stod om revolutionens helte og fortællingerne
fra skipperhusets skjænkestue. »Jeg maa faa være
med til Fasting i morgen, Gunnar; det er søndag,
saa jeg slipper skolen«.
»Ja, du skal faa være med«, sagde Gunnar,
»og saa faar du hjælpe mig med fransken, for jeg
er ingen klypper«. —
Søndagen kom. Det var deiligt, solblankt veir,
en sjeldenhed for Bergen. Gunnar kom tidligt om
morgenen i sine fineste blaa klædesklæder, men
gjesten var ikke oppe endnu. Madam Auen havde
alt tre gange listet sig paa taa op og ned trappen.
Tredie gang lagde hun haanden paa hjertet og
sagde: »Ok eg fekk slik hjerteklemmelse, han skulle
vel ikkje ha’ gjort ende paa sig, der er saa stilt« .
Dog, hendes hjerfceklemmelse gav sig, da en
time efter den frygtede gjest omsider viste sig.
Han havde sin chapeau bas under armen, hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free