Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
675
stolen igjen. »Det er mig, som har at bede om
undskyldning, at jeg übuden trænger ind i Deres
hus; men min gode ven her« — Gunnar bukkede
— »har fortalt mig saa meget om Dem, at det
har vakt min interesse i høieste grad, og efter
hvad han forsikrer tør jeg tro, jeg ikke er rent
uvelkommen«.
»Med hvem har jeg den ære at tale?« spurgte
Fasting.
»Her er jeg broder Jacques«, svarte fransk
manden og sænkede halvt øienlaagene, »jeg er ud
sendt fra den franske nationalforsamling i et ærinde
til eders konge og er paa veien did ned«.
»De er maaske en af frihedsheltene fra 14de
juli?« 15) spurgte Fasting med lynende øine.
»Hvis vi fortjener dette navn«, svarede fransk
manden. »Vi var kun fuldbyrdere af historiens
dom«.
»Men en dom, der vil have følger ind i alle
aarhundreder«, svarede Fasting, »en dom, der har
væltet seklers skam og tændt haabets fakkel ogsaa
for os, der sidder heroppe i ensomheden«.
»Men hvorfor sidder De her i ensomheden?«
spurgte franskmanden, da han havde sat sig i den
lænestol, Fasting drog frem til ham. »En mand
som De hører hjemme i hovedstaden, i virksomhed,
mellem krydsende ideer og tanker«.
»Hovedstaden — ja, De tænker paa Paris,
hvor der færdes mænd som Mirabeau og Sieyes,
hvor man ikke alene vover snakke, men ogsaa
handle. I vor hovedstad — det vil sige Danmarks
—, der handler man ikke. Man nøier sig med at
studse grenene, men roden blir den samme. — Ja,
man kan vel tale frit her, — « afbrød Fasting sig
selv med et sideblik hen paa Gunnar, der sad fast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
