Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
688
Skal tidlig Alderdom paa denne Pande tegne
dens Rynkers Spor?
Som Blomsterne i Storm indfaldne Kinder blegne
midt i sin Flor?
Skal Flid og Ønsker da mig ei indbringe andet
end JYøgenhed?
Skal Aftenstjernen stedse se mit Ansigt våndet
med Graad og Sved?
Skal jeg ei mer, min Gud, min første Nektar smage,
og aldrig faa
en Straale blot af den Lyksalighed tilbage,
min Ungdom saa?
Jeg kan ei mer, min Sjæl er træt af Klager,
hvem trøster mig?
Red mig, min Gud ! fra denne Hær af Plager,
jeg flyr til Dig22).
Auen sad en stund ganske stille, ludet for
over, med armene paa knæerne. Saa sagde han
pludselig: »Det er vel bedst, du gaar og lægger
dig. Godnat«.
Den franske gjest er atter reist. Det er som
en drøm, at han har været her. Da han bad om
sin regning, svarede fa’r Auen galant med Gunnar
som tolk, at han var mer end nok betalt ved den
ære, han havde vist hans hus. Pen fremmede
takkede meget, aabnede sin reisekuffert og tog frem
en stor sølvmedalje i et futteral. »Saa vil jeg
bede Dem beholde denne «, sagde han, »som et
minde om mig og som et minde om den dag, da
adelsmand og borger, prest og bonde stod første
gang som frie brødre, erkjendende loven som sin
fælles herre. Lad den gaa i arv til den af Deres
efterkommere, som mest elsker sit lands frihed«.
Vi saa paa medaljen. Paa den ene side stod et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
