Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
702
Din Daad, Kong Christian ! sig selv belønner,
men høit den hædres af Nordens Sønner
med skjønsom Barm.
Dig, kjække Friderik, Landets Haab,
vor Friheds Værn og vort Biges Stytte,
dig signe Tusenders Fryderaab
fra Kongestaden til Bondens Hytte,
følg Dydens Bane med mandig Iver,
da Brødres Velfærd din Hæder bliver,
din Idræts Løn.
Derpaa løftede Jochum Wibe sit punseglas og
sagde: »Mine elskelige venner! det er jo et übe
drageligt tegn paa, at man blir gammel, at man
klager over nutiden og taler priseligen om de gode,
gamle dage. Men naar jeg i aften atter ser denne
kjendte og kjære skikkelse, vor hædersgjest, med
hvem jeg har tømt saa mangt et glas i denne stue,
og som nu har ndvidet sin krop betydeligt siden
sidst for at forsvare sin prestelige værdighed«.
Her faldt Thomas Christopher Bnran ind med
sangen :
»Ærværdig nok er lange Kjol
med samt guldnæbbet Krave,
men er den skabt til Prækestol,
som haver ingen Mave’?« 3B)
»Se saa«, fortsatte Wibe, »nu begynder Bruun at
trække tappen af visetønden som i gamle dage —
nu maa I belave jer paa, at min tale kommer til
at vare en time, men saa drikker vi for hvert vers.
Jeg kommer tilbage til, hvor jeg slåp — naar jeg
har hørt de salvelsens og visdommens ord, der alt
har strømmet over hans læber, ord, der sjelden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
