Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
704
— »da«, fortsatte Wibe, »vor kjæte Claus42), som
nu svaler sig under Hornelens skygge, tryllede vore
klipper og fosse frem her paa slettelandet, og vor
evig unge Zetlitz dryssede glædens blomster over
vore bægere, da min henfarne broder søgte i dette
sit asyl at udfinde det arcanum: »at være lykkelig
lykke ! uden dig ! « og endnu prøvede natvægternes
taalmodighed43) ——«
Atter igjen begyndte T. C. Bruun at istemme :
»Kun, Glutter, Eders Eosenbaand
til sidste Gisp vi villig bære,
omsvævede af Wibes Aand
vi sværge med opløftet Haand
at værne kjækt om Kjønnets Ære;
thi Held vor Kreds ! vor blide Kreds !
»O Elskov! Dig vi hylde* ;
ene du kan vort Bryst med Olympens Sødhed fylde«.
Og Arne Grerman fortsatte:
»T-hi lader os, Venner, i Sandsernes Vaar,
mens Sj selen hver Følelse aabnere statar,
tro følge vor Wibes elskværdige Skikke
at spøge og kysse og synge og drikke,
Naturen i Vuggen os vinker til Fryd,
klink Broder og nyd!« 44)
Vi klinkede og dråk, og Wibe fortsatte: »ja, da
vi havde vor kjære hædersgjest baade som plaster
paa vor vantro Thomas’s ugudelige mund (Bruun
10, og vi andre istemte) og som den, der lig en
Tyrtæus sang vort nordmandshjerte op i vor barm,
saa vi havde maattet være af sten, om vi ei havde
følt, at vi elskede gamle Norge mest af alle lande.
(Ja, ja, bravo !) Ja, dette var den gode, gamle tid,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
