Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
710
»Der frelste du professorposten, Rahbek«, sagde
Nils Wibe.
» Gratulerer, gratulerer !« lød det fra alle kanter.
»I er nogle skarnsmennesker ! « raabte Rahbek
igjen — »jo I kunde sat mig i en net forlegenhed«.
»Men hvor blev saa konklusionen?« raabte
Meldahl.
»Ja, det var sandt, skaalen«, sagde Arne
GrGrman.
»Hørte I ikke, det var for frihed, lighed
og enevælde«, sagde Jonas Rein lidt bittert.
»Ikke saa ganske, ven Rein«, svarede Rahbek
godmodigt. »Thi, hvad jeg vilde have sagt, er der
ikke til alle disse reformer knyttet nordmænds
navn? (Bravo, bravo! begyndte nordmændene at
raabe). Jeg vil ikke nævne en Holberg, en Tullin,
en Wessel, en Pram, jeg vil bare nævne det navn,
som nu er bleven hver ædelttænkende dansk borger
dyrebart, bondesagens aand og tunge, Chr. Gol
bjø-rnsen, ham med sin Gracchus’ ild, sit mirabeauske
vid, sin Demosthenes’ veltalenhed, sin mangesidige
sagkyndighed, sin nordmandsiver for frihed og
ret« 48). (Bravo, bravo! Hurra!)
»Men hvad gaar der af ven Brun?« faldt
Jochum Wibe ind, »han falder i staver over sit
brev. Har hans landsfaderlige øie ikke hvilet saa
naadigt paa dig, som ven Rahbek formente?«
Johan Nordal Brun var traadt hen til bordet.
Han pressede læberne sammen, øinene funklede,
han smed brevet paa gulvet og slog næven i bordet,
saa glassene dirrede. »Det er — skam ta’ mig —
for galt!« raabte han.
»Fanden annamme mig! havde han sagt, var
han ugudelig som jeg«, faldt T. C. Bruun ind.
»Hjelp hjorden, ulven er kommen mellem den!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
